Børnevers
Ingeborg Simesen (1922)
Illustration af Niels Skovgaard
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her
Rideturen
Drengen rider på højen Hestover de grønne Enge.
„Mor, må jeg låne din uldne Vest,
for Turen skal vare længe?”
Fars Knæ er en Sadel blød,
når Hesten stejler og springer;
Mor er nu altid så vældig sød,
en Sukkerkringle hun bringer.
Først rider jeg til den grønne Skov
og hilser på Hjort og Hare;
jeg kender Sporet af Hjortens Klov,
og det, - ja det følger jeg bare.
Så rider jeg til den salte Sø
og ser på de store Skibe;
jeg har sejlet engang til Æbelø
og røget af Fiskerens Pibe.
Så rider jeg til den store By,
hvor jeg engang skal i Skole;
Mor skal ha' en ny Paraply
og en lyserød Silkekjole.
For den sorte, hun har, er der Pletter på,
og Maven er blank som en Stjerne,
og Karen har sagt, den kan slet ikke gå,
for Fruen er ikke moderne.
Og selv vil jeg ha' mig en Lommekniv
med tre eller fire Blade
og en rigtig Kasket, hvor Skyggen er stiv,
og otte Pund Chokolade.
Og hvis jeg får Råd, - jeg har jo nok
to Kroner og tyve Øre, -
så køber jeg mig en Spadserestok
og et Automobil, der kan køre.
Så tar jeg ind på et fint Hotel
med alle de nye Sager;
der træffer jeg Onkel, sikken et Held,
for han byder altid på Kager!
Og når vi har soldet, følger han med
og hjælper mig op på Hesten;
det er jo lidt sent, jeg kommer afsted,
men fryser jeg, har jeg jo Vesten.
Mor tar imod sin egen Dreng,
og Far tar sig selv af Hesten.
„Fortæl os nu lidt, - og så i Seng!
I Morgen hører vi Resten.”