Grækenland

J.P. Jacobsen (1872) Oprindelsesland: Danmark Danmark

Tilgængelige tekster af samme forfatter her

Marmoret er hvidt,
Men det lyser ikke.
Søjlerne er slanke,
Men de knejser ikke.
Kapitælernes frodige Pragt er svunden.
Akantusløvet har rullet sig sammen,
Er visnet og faldet,
Smuldrende blander det sit Støv med Plintens.
Og de gyldne Skåler er tomme,
Deres Malm har intet Mæle.
Hebe har kun Tårer,
Bakkos har kun Vinløv,
Døsigt lege Pantrene med Thyrsen.
Af Ælde ryster Zeus'es lokketunge Hoved,
Poseidon fægter sælsomt i Luften med sin Trefork,
Og Phøbus ser bedrøvet efter Solen;
De ledige Hestes Hove
Trampe på den strengløse Lyre.
Muserne slumre,
Gratierne er skilte.

Men Lauren har alle sine Blade.

Mellem de Søjler står der en Laure
Stærkstammet, lavstammet, storkronet og bred.
Nedover Søjlerne, rodfæstet i dem,
Løbe de tornede Ranker,
Leger det flimrende Løv
Af den Plante, hvis purpurgyldne Roser
Alle Sydens Kvinder elske.
Mange Mænds Vej går forbi de Søjler,
Alle Mænds Blikke vogte på Rosen.
Mange Blomster bær' den,
Og højt er de bårne,
Dog før Dagen vel er kommen,
Er dens Blomsterrigdom delt.

Men Lauren har alle sine Blade.