Landskab

---

J.P. Jacobsen (1875) Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


En vidtstrakt Hede med mossede Sten,
Lidt blinkende Vand i det Fjerne,
En gulrød Stribe hvor Solen gik ned,
En eneste skælvende Stjerne.

Og sælsomt susende Aftenens Vind
Så langeligt sukkende ånder,
Som kæred' mindeligt i den en Sjæl
For jordiske Veer og Vånder.

Da Solen vågned, vel tusinde Håb
Strøg fremad på dristige Vinger;
Hvem ved, om ikke den sukkende Vind
De Såre og Stækkede bringer?

Hvem ved, om ikke de samle sig her
Som Fugle ved Efterårstrækket
Og prøve: haver end Vingerne Kraft
Mon, eller er evigt de stækket?

Og mange kende sig længst på Gled
Ad Dødens forstummende Strømme;
De andre letter i Flok efter Flok
At læges i Menneskers Drømme.