WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Landskab




(1875) Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Stille, du elskede Kvinde!
Tyst må vi træde, vi to.
Der sover en Sang her inde
I Skovens natlige Ro.

Stille er Vover og Vinde,
Tavs er hver Sangfuglemund,
Tiende Kilderne rinde
Blankt over mossede Bund.

Månestrålerne spille
Tyst mellem Bøgene frem,
Langs ad Stierne stille
Blunder en lystig Bræm.

Sølvskyen selv der oppe
Hviler på Vingen bred,
Højt over Træernes Toppe
Skuer den lyttende ned.

Stille er Vover og Vinde,
Tyst må vi træde, vi to.
Der sover en Sang her inde
I Skovens natlige Ro.