WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Nævner min Tanke dig -




(1872) Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Nævner min Tanke dig, -
Rødmer min Kind,
Knyttes min Hånd
Og dirrer min Læbe.
En Duft af Dug på nysudfoldet Løv,
De lette Skygger af en nøgen Busk,
Et rødgult Solblink over fjerne Ruder,
En Hånd, der springer fra min Skulder,
To Læber, der i Angst og Smerte,
Men lydløst, hurtigt briste fra hinanden,
Alt går forbi mig i et kort Sekund.
Så er det Nat,
Og oppe mod en dunkel Himmel,
Af Ånder båret, dem mit Øje ser
Kun som en mørknet, men dog lødløs Krusning,
Ligger du som gydt henover Luften.
Din Dragt er hvid og ubevægelig,
Din Arm er over dit Åsyn bøjet,
Kun Mundens Smertedrag er ikke dulgte.
Således skuer jeg dig langsomt svinde,
Imedens jeg og Jorden synke.