Bileam og hans Æsel

---

Af Jeppe Aakjær (1897)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


4. Mos. 22.

Det var "den Guds Profete" Bileam
han gjorde Navn og Stand og Stilling Skam,
saa at et stakkels Æsel maatte bøde
med Suk og Støn Profetens Syndebrøde,
og Herrens Vredes Lyn til Solskin vende.
Nuvel! Saa hør; Historien er denne.

Kong Balak herskede i Moabs Land,
for Øjeblikket just en plaget Mand,
thi ret som Okser Markens Græs opslikker
og Ørknens Aande Bækkens Strømme drikker,
fortærede den vrede Israelit
hans Landes Grænsers Grøde vidt og bredt.
Da skjalv af Vrede Balak, Zippors Søn,
og sendte til Profeten Bud og Bøn
og lod de Ældste gjorde deres Lænder;
med store Punge i de magre Hænder
de traadte under Bileams Palmers Skygge
og bøjede de gamle Hofmandsrygge
med allerunderdanigst Pietet
for Bileam, Beors Søn, men Guds Profet.
Profeten skeled til de store Punge
og bad dem dristigt løse deres Tunge.
Da traadte frem den ældste Moabit,
hans Gang var vaklende, hans Skjæg var hvidt
som Moabs Floder, naar om Høst de skummer,
hans Aasyns Rynker talte kun om Kummer.
"Vort Land er hærget af en Røverflok,
den ænser ikke Sten og ikke Stok,
den skjuler Jordens Kreds; som bange Kid
vort Folk omflakker hjemløst hid og did;
dens Gjærninger er alle af det onde,
den hugger Palmen om i vore Lunde,
den spreder Kildens Stene over Sandet,
af sønderslaaet Cisterne vælder Vandet.
Thi beder Balak, Moabs Majestæt:
kom dette Folk til Hjælp, o Guds Profet,
band Israeliten! Thi dem du forbander
de rejser aldrig mer de frække Pander!"
Den gamle tav, hans Sølv mod Jorden klirred;
Profeten rømmede sig lidt forvirret:
"Hvad her er Ret jeg skal faa aabenbaret;
bliv her i Nat, min Gud skal give Svaret."

Alt kolde Nattepust i Ørknen vandre
og Pinjens Kogler slaar imod hverandre,
Vildæslet hviled alt den rappe Hov.
Teltsnoren raslede, Profeten sov,
mens Maanelyset over Tæppet faldt.
Da stod i Teltets Dør en høj Gestalt,
Profeten vaagned pludselig og gøs,
det var som Blodet i hans Aarer frøs,
thi Skikkelsen i Døren steg og steg,
Profeten hvisked skjælvende og bleg:
"Hvad vil du, Gud? Tag bort de strænge Blikke".
En Tordenrøst: "Vogt dig, forband dem ikke!"
Og atter suser Ørknens kolde Vind,
og atter slumrede Profeten ind.
Saasnart de Ældste vaagnede ved Dag
de sendtes bort med uforrettet Sag.
Kong Balak jamrede med Graad og Klage,
der de kom uden Bileam tilbage.
Med større Sække sendte han igjen
de magre Oldinge til Pethor hen,
og atter blev vor Bileam charmeret
og af de store Sækkes Sølv duperet,
og atter blev han truet haardt af Gud,
men op ad Dagen kom der Kontrabud,
Gud vilde ikke mer hans Rejse dadle.
- Da lod Profeten skyndsomst Æslet sadle
og Moabs Gamlinger i Haab forlod ham,
men brat optændtes Herrens Vrede mod ham!

Det var en underdejlig Morgenstund,
man kunde se helt ned til Flodens Bund,
og Duggen laa endnu paa Markens Lilje;
Profeten sang, og Æslet lød hans Vilje
og travede, hvad Æsel trave kan,
med rejste Øren imod Moabs Land.
De naaede en Hulvej kold og dyb;
paa Bunden gik der tykt med alskens Kryb,
en Pinjeskov paa Skrænten stejl og brat
indhylled med sin Skygge alt i Nat.
Kun Fod for Fod Profeten kunde ride,
med eet sprang Æslet med et Ryk til Side,
thi foran begge, midt i Æslets Vej -
for Dyret synlig for Profeten ej -
der hvor Giftliljen snor sin blege Stængel,
der stod med Sværd i Hænde Herrens Engel.

Profeten rasende ved Æslets Spring,
lod Svøben suse ned i rappe Sving,
og Æslet sprang omkring fra Væg til Væg,
saa Stenen skrabede Profetens Læg;
det gøs for Sværdet og for Englens Blik,
der gjennembored det som Lansestik;
det syntes Æslet bindegalt det hele.
Fortvivlelsen og Skrækken gav det Mæle,
og sandelig, vor Æsel holdt en Tale,
der glimtvis strejfed det originale.
Af Svøben pint den raabte: "Men for Fanden,
er Guds Profet da gaaet fra Forstanden!
Ser du da ikke der den lange Bengel
- thi hvad ved jeg, maaske en Herrens Engel -
med Flammesværdet og med Flammeøjet
og sorte Lokker over Silketøjet;
han kløver sikkert baade dig og mig,
ifald vi gjør et Skridt ad denne Vej - -"

Med drøje Ord udskammed Æslet Præsten,
men selv du maa hos Moses læse Resten.

De gamle Fabler er slet ej saa gale,
thi alle har vi jo hørt Æsler tale.