WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Fødselsdag




Af (1892)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Gid du maa skjænke Verden endnu meget Smør
og aldrig savne Kjøbere af Mel og Sukker;
brænd ikke inde med din Hamp og Hør,
hav altid Lænsere af dine Krukker!

Gid dine Kaffebønners søde Em
maa længe fryde hver en gammel Kjælling,
din Sago finde Vej til hvert et Hjem,
din Ris beaande Sallingboens Vælling!

O, gid den Mælk, som mistet har sit Fedt,
maa længe kvæge Sallingboens Grise,
ja gid at al din Ost maa blive ædt,
hver Draabe Valle vorde Svinespise!

Lad sent Bicyklen ruste i din Stald
og aldrig Kjedlen tabe af sin Spænding;
noter dig nøje Konjunkturens Fald;
sæt over Grøften i en snæver Vending.

Da vil du staa i Livets Cykleløb
som Sejerherre, naar de andre styrte;
thi den som holder ud og ej gir Kjøb,
han faar Medaljens Guld og Hædrens Myrte.
2/3 1892.