WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Jeg gik til Vindvet -




Af (1892)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Jeg gik til Vindvet og stirred ud,
men Skyerne drev med Regn og Slud.
"Saa bli'r hun hjemme, det er et Tegn;
hun hader Regn".

Jeg gik bag Laden og saa mod Vest,
men Stormen sadled den høje Hest.
"Saa er hun ejheller i Dag min Gjæst,
hun hader Blæst".

Jeg gik og glædtes den Dag saa lang,
for Solen skinned, og Lærken sang.
"I Dag hun kommer, min Sjæls Idol,
hun elsker Sol!"

Hun kom mod Aften saa glad i Sind,
med Sundhedsrødme paa Mund og Kind;
med Latter ind i min Arm hun sprang.
"Faldt Tiden lang!"

Vi sad ved Gavlen, mens Dagen svandt;
af Toftens Blomster en Krans hun bandt;
hun smiled op fra en blaa Viol:
"Fik du nu Sol!"
Aakjær 4/8 1892.