Mejerist-Vise

Af Jeppe Aakjær (1897)
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Tilgængelige tekster af samme forfatter her

Hej, Mejerister, tør Fløden af Skjægget,
røm jer og rens nu jer Bas — bur-ru-ru!
Syng saa en Vise saa dyb og bevæget
her ved vor glade Kalas — bur-ru-ru!
Glem Moralisternes Vaasen og Væv;
Livet, minsæl, har et underligt Væsen,

vær ikke for kræsen,
gaa frem efter Næsen,

om ogsaa den stundom er sodet og skjæv.

Mælken kasseres, fordi den har Syre,
Kjællingen bliver saa but - bur-ru-ru!
Hør, hvor hun larmer med Eder saa dyre,
snyder med Fingren sin Trut — bur-ru-ru!
Giftfyldt hun halser til Manden afsted:
"De Mejerister, de er dog en Plage,

har nogen kjendt Mage,
vor Mælk tør de vrage!

Nej, de Mejerister skuld' Fanden ta' ved!"

Grovsmeden ind ad Kontordøren klyver:
"Tror I kanske, jeg er gal? Bur-ru-ru!
Aldrig betaler jeg ringeste Styver,
nej, om det blot var en halv! Bur-ru-ru!
- Se, hvor han spytter og gnubber sit Knæ,
bander og stamper, saa Bøtterne bæve,

slaar ud med sin Næve
og bruger en Kjæve,

betaler sin Regning, - og gaar saa, det Fæ!

Damphesten aser som Samson i Møllen;
hør, hvor den pruster saa svedt — bur-ru-ru!
En tømmer Spanden, en anden maa skyll'en,
her gjøres Helved dig hedt — bur-ru-ru!
Men har du redet din pjuskede Lok,
tag saa et Kys ved den første den bedste,

saa faar du de fleste;
man elsker sin Næste,

og det siger Præsten, at det maa du nok!

Jebjærg 9/10 1897.