Jeppe Aakjær

---

Johan Skjoldborg: Dynæs Digte (1915)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her

En Dag det tystned i de danske Skove;

brat standsed Hedens Sangerkor sit Spil;

ja, selve Bønderne bag deres Plove

med hældet Hoved lytted uvist til;

det var, da Du steg op af Lyngens Buske

med Næbet mod det friske Morgenvejr

og sang en Tone, man vil længe huske,

mens Duggen drypped fra din Vinges Fjer.

 

Der gik et Suk igennem Rugens Ager;

ved dine Sange friedes det ud;

den gamle Gård igen blev ung og fager,

og Hylden skød af Glæde nye Skud.

Den Skønhedsdrøm fra Livets Morgenrøde,

som også Bondens Hjerte bar i Løn,

skønt Dagens Trældom tynged den til Døde,

fik atter Liv ved Bondens egen Søn.

 

Jeg fik din Bog i Hånd og op den lukked. -

Hvor blev dog, Digterbro’r, mit Hjerte glad!

Det var jo Aks, som Du ved Vejen plukked;

som Markens Blomster dufted dine Kvad.

Syng, kære Ven, mens Dagens Timer rinder,

som Du har sunget nu, og når en Gang

din Svaneflugt bag Livets Kiming svinder,

Du synger os måske din bedste Sang.

 

Fra mine Klitter så jeg, hvor Du sloges;

det lo og klang af Jubel i mit Bryst.

Du blev en Fælle, og jeg mod dig droges;

for Småfolks Ret vi sammen tog en Dyst.

Vi tjener begge under samme Fane;

hvor Kampen stod, endnu den stadig står,

mod Tankens Tvang, mod Tryk og gammel Vane,

som krøged vore Fædre Hundred År.

 

Du blev min Ven, og når Du nu dig bygger

dit Hus, som det sig bør, på Bondejord,

hvor indendørs din egen Nanna hygger,

min Tanke under Gavlens Tagskæg bor.

Og Du vil glædes, véd jeg, når til Sommer

jeg om ad „Jenle” lægger mit Bestik,

og stå i Karmen, når jeg til dig kommer,

og spejde med dit dybe, tunge Blik.