WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Ny Signaler




: Dynæs Digte (1915)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Der lyder ny Signaler

på Danmarks Slette hen;

til Grande Grande taler;

nu blir der Dag igen.

Du Mand fra Klit, fra Skov og Strand,

fra Hytterne ved Mosens Rand,

til Samling i det hele Land!

Nu kommer de friske Tropper.

 

Hvor Fader trælsom dukked

sig under andres Åg

og Moder fattig sukked

i hendes Skammekrog,

der hejser vi det røde Flag,

der stiller samlet vi til Slag

i Kampen for den nye Dag.

Nu kommer de friske Tropper.

 

Til vore Børn vi knytter

en Drøm om blide Kår;

den gennem Danmarks Hytter

på Vuggegænger går.

Den Drøm vi tar i Hjertet ind

og bærer trofast i vort Sind,

og den gir Rødme på vor Kind.

Nu kommer de friske Tropper.