Skolesang

---

Johan Skjoldborg: Dynæs Digte (1915)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


(HUSMANDSSKOLENS INDVIELSE)

Som Dagning gennem Morgenluften skrider,

en Tanke skrider gennem Tiden hen.

De nye Tanker føder nye Tider,

og nye Tider fostrer nye Mænd.

De nye Mænd, fra Hytterne de kommer;

det grønnes nu, hvad skønt vi trode på,

og efter Forår altid følger Sommer

med fulde Kærner på de ranke Strå.

 

Vor Ungdomsskole frejdig her vi rejser

med dristig Gavl, med Friheds Høresal;

mod Tidens træge Vind den muntert knejser,

en Søjle i den nye Tids Portal.

Her anses ingen Sag for forud givet,

hver agtes, om han tvivler eller tror;

her læres det at elske selve Livet,

der efter sine egne Love gror.

 

Hvad er så smukt som Vinterrugens Grønne

hen over runde Bankers Fald at se?

Hvad er så rent som Engens Græs, det skønne,

og skært som Kirsbærtræets Blomstersne?

Og sig mig, hvad fik større Enfold givet

end Strå, der svajer blidt i Somrens Vind?

Man lytter, lytter længe - det er Livet,

der stille suser i ens eget Sind.

 

Lyt, danske Ungdom, til den Røst, som taler

forunderligt i Mandens eget Bryst;

svigt aldrig dine Ungdoms-Idealer,

thi for den fejge gives ingen Trøst.

Krum aldrig Ryg for Penge eller Præsten,

men bøj dig kun for Sjælens høje Bud,

og bøj dig dybt i Kærlighed til Næsten,

og find i Livet selv din egen Gud.

 

Her vil vi lære Livets vise Love,

at vi kan andre Livets Love nå;

her vil vi skærpe vore Husmandsplove,

så de igennem Dødjord let kan gå.

Så lang og dyb en Fure vil vi drage

i Fødelandets rige Fremtidsmuld,

at ingen arm og ringe mer skal klage

og ingen fattes Lykkens røde Guld.