WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Sytten År




: Dynæs Digte (1915)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Hvor Dagen vælder rig og god

med Blomstervrimlen for min Fod

og Skyens hvide Tinder,

og Vinden om min Øreflip ...

og Solen kysser begge mine Kinder.

 

Se Sommerfuglens Flagrespil!

Hvorhen mon den vel flyve vil?

Jeg tror, den sikkert finder

sig snart en Blomst med Honningdug ...

mens Solen kysser begge mine Kinder.

 

Hør, Kukkeren i Engen slår.

Hvad er det dog, den Kukmand spår?

Hvad er det, der mig minder

om noget, jeg engang har drømt? ...

Å, Solen kysser begge mine Kinder.

 

Ranunklen kysser Græssets Strå;

jeg kysser selv den blanke Å,

hvor frisk og klar den rinder

med Smilehuller her og der ...

men Solen kysser begge mine Kinder.