Af Vikingæt

Kaj Munk: Sidste digte (1944) digtet er fra 1943.
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Tilgængelige tekster af samme forfatter her

Og der er sunget længe nok
og både flinkt og net
om Mor og hendes Spinderok,
om Far og hans Kasket,
om Spindelvæv på Mark og Kær . . .
som om vi var Museum her.
Nu kræves der i Dannevang
af os en anden Sang.

Du Organist med Manke grå,
vor Spillemand mod Vest,
nu be'r vi dig dit Orgel slå,
som du formår det bedst,
ja, brus det over Danmarks Jord,
vel er vi Børn af Bælt og Fjord,
men er og bli'r fra Byss til Grav
tillige Børn af Hav.

Småfinker har holdt Sommerfest
i Natten lys og lun.
Men vågn nu op, du Storm fra Vest,
og stød i din Basun!
du var jo helt fra Hedenold
vort unge frie Folks Herold
og viste os, at Dåden stod,
hvor Vinden er imod.

Vort Land er kun et Slettebo
foruden Bjerges Værn.
Desmere højne sig vor Tro,
og Viljen vorde Jern!
Bedst Fattigmand til Mod har Råd.
Tit lidet Folk var stort i Dåd.
Vis nu, da vi i Kamp er stedt,
vi er af Vikingæt!