Dansk Sommervise

Kaj Munk: Sværg det, Drenge (1941)
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Tilgængelige tekster af samme forfatter her

Når Birken smøger Silkesærk
om Lænden spæd og fin og svaj
og stråler som et Underværk
og kalder sig for Maj,
når Fandens Mælkebøtter sig
har flokket som en Mælkevej
af lutter små Guds Sole,
da går de Salige hos Gud
den første lyse Aften ud
og sætter sig
med Buk og Nej
på Himlens Stjernestole
og undrer sig så på i Løn,
hvor deres gamle Jord er skøn.

Den lyse Nat på Åndefjed
dem smutter alt for snart forbi.
Med et den dybe Stilheds Fred
slår ud i Melodi
og Løfter over Skov og Vang
til Gud al Livets Morgensang
fra lykkelige Struber,
kunstfærdigt Drosselfløjtespil
og enkelt Bondelærketrill,
den hele Jord
et Jubelkor,
små fjedrede Keruber.
Og de, som hører den Musik,
de ler med vådt i deres Blik.

Med Nik - og dugget Smil på Kind
de Salige sig rejser let
og går igen i Himlen ind
med hver sin Taburet.
Men om med lidt for megen Mag
de ses på denne Himmeldag
til deres Dont sig skynde,
så skyldes det en Hjemve mod
den Jord, de engang glad forlod,
dens Tonetrill,
dens Farvespil,
dens unge Sommerynde,
Det er, som knap de længer ved,
hvad der er op, hvad der er ned.