WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Den evige Forsigtighed




: Sidste digte (1944) digtet er fra 1943.
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


De gamle, syge Mænd blev ved at lalle:
At bjærge Liv og Lemmer er det vigtige.
Selv ind i Døden hørte vi dem ralle:
»Åh, vær forsigtige! åh, vær forsigtige!«

Enhver, der prøved at få Fanen hejst ret
for Sandhed, Mod, og Dåd, ham bad de flytte sig.
De vented at få Ungdommen begejstret
for dette høje Ideal at hytte sig.

Den Kur de selv standhaftig praktisered
mod alskens Sot med virkelig Oprigtighed.
Og derfor er omsider de kreperet.
Af hvad? selvfølgelig just af Forsigtighed.