Enten-Eller

Kaj Munk: Sværg det, Drenge (1941)
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Tilgængelige tekster af samme forfatter her

Mænd med blege Miner,
Folk, jeg agter stort,
villet rolig triner
ind ad Gårdens Port,
vil Beviser føre
for, hvad helst de tror,
trænger til at høre
deres egne Ord.

Og den samme Remse
bli'r mig tit forklar't,
den om Smilets Bremse,
om vor Egenart,
om at Ret må vinde
og »Kong Christian står«,
om at selvbesinde
og de tusind År.

Det er godt altsammen.
Ære, Lov og Pris.
Men jeg svarer: Jamen
hvad skal her Bevis?
Vi til Kamp er buden.
Hvad der er os størst,
må vi slås for uden
nogen Vished først.

Du må slås i Blinde
i den samme Stund,
da du trues inde
i din Verdens Grund.
Skal du overveje,
om det nytte kan,
for dit bedste Eje,
er du rådden, Mand.

Visst skal Fædrelandet,
skal vort Folk bestå.
Og dog - noget andet
må jeg gruble på.
Det er knap det største,
at vort Land er til.
Nej, det allerførste:
at det Retfærd vil.

Skal en Fjende skogre
ad en Sump af Siv,
skal sig Danmark logre
til et løjet Liv,
skal et Flag vi bære
uden Korset på,
da skal før med Ære
Danmark under gå.

Altså Hånd på Værket!
Frem i Holgers Navn!
Krist har tegnet Mærket
over Skibets Stavn.
Frit skal Danmark gynge
på det åbne Hav,
eller Svanen synge
over Danmarks Grav.