WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Et Dødsfald




: Sværg det, Drenge (1941) digtet er fra 1920.
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Der gik et Sagn over Lande,
hvis sære Tidende lød:
Man siger for sandt i Tyskland,
at den levende Gud er død.

Forskrækket kom gamle Koner
mimrende ud i Solen.
Og Lærerne tog sig en Fridag
til Glæde for hele Skolen.

Mænd standsede rundt om ved Arbejdet
og lytted et Øjeblik
og gav sig atter i Kast med det
med et halvt ærgerligt Nik.

Det siges, at bare Paven
bestred det Udsagn bestemt.
Selv Kardinalerne - - nå, men
før Kvæld var det mestens glemt.

Thi som to Biskopper hørtes
bemærke bag Hånd til hinanden:
For ham er det visstnok beklageligt;
vi får os jo nok en anden.
1920.