Han drev Grædekonerne ud

---

Kaj Munk: Sværg det, Drenge (1941)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


Måske vi skulle bede nu,
da Stormen stikkende og ru
står ind fra Verdens Sandmark:
»Vorherre, kære, søde du,
kom os i Hu, kom os i Hu,
og trøst dit lille Danmark.

Ja, tag og sæt det på dit Skød
og tør af Æblekinden rød
de små forskræmte Tårer.
Vi gjorde ingen Kat Fortræd.
Vi ville jo slet ikke med.
Hvor er de Store hårde!

Ja, det er rigtnok Synd for os,
at vi, fordi nu de vil slås,
forstyrres midt i Legen.
Læg du vort Hoved til dit Bryst.
Vi trænger til lidt Byssetrøst.
Et Blund var ej af Vejen.

Og mens vi slumrer på dit Fang,
syng om det Gry en Vuggesang,
som ingen Nat kan spærre.
Lad så os vågne til det Gry,
så kan vor Leg gå los påny.
Ak, vær nu rar, Vorherre.«

- Hold inde med det Pylrepræk
og kald ej Herren ved på Væg
hans Fjende fejgt at male.
Vi venter kun ved Jordefærd
at vores Pastor Åhsåkær
hans trøsterige Tale.

Men her er ikke noget Lig.
Bort, Ærmebind og Jammerskrig
og Sørgerand om Breve!
Hvad end et ødt i Pjank og Kiv,
vis nu, vi er så fyldt af Liv,
at nu vi ret vil leve.

For den, der duer, er jo stolt,
om han, når der bli'r Prøve holdt,
får Lov derhen at stævne,
Nuvel! så lad os takke Gud,
vi denne Gang blev purret ud,
og ruste al vor Evne.