Hyldest til Norge

---

Kaj Munk: Sidste digte (1944) digtet er fra 1943.
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


Ja, vi elsker dette Landet
nu som aldrig før.
Trodsigt stiger det af Vandet,
lever, mens det dør.
Just fordi det valgte modigt
Undergangens Kår,
skal det gro og grønnes frodigt
Frem i tusind År.

Våbenløs du kæmped, Norge,
stod, endskønt du faldt.
Dine Hjerters Klippeborge
har holdt Stand mod alt.
Vi, der sad i dybe Dale,
både græd og lo
ved din Tausheds høje Tale
klippefast i Tro.

Snart gør Vårens Morgenrøde
Vintrens Nat forbi,
Se, da blomstrer op det øde,
Fossen springer fri,
Birkeløv og Flaget vajer
over genrejst Jord,
og med Smil og Tårer nejer
Danmark for sin Bror.