Min unge elskede kaster op

---

Kaj Munk: Sidste digte (1944) digtet er fra 1943.
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


Min unge elskede kaster op
og stønner: »Gå! hold dig borte fra mig!«
Det gennemryster den myge Krop.
Åh, kære du, hvor jeg holder af dig.
Den gule Sved på din Pande står,
og glansløst klistrer mod den dit Hår,
hvor ellers Lyset i Bølger går
som af en Glorie fra dig.

Fra første Gang, da din Modstand brast,
fordi du hørte dit Hjerte kalde,
så du i tøvende Terningkast
lod dine Kys mig på Munden falde,
og til den Nat, da beslutsom kåd
du drog mig ned i din Længsels Båd
og sejled mig gennem Fryd og Gråd
højt over Stjernerne alle,

har dybt jeg elsked dig, Pige min,
og stolt dig nævnet min lille Frue,
for Tales Sølvklang og Tankes Vin,
for Ansigts Ynde og Legems Lue,
men aldrig brændte så hedt min Hu
af Ømhed for dig som nu, som nu
da gustenbleget og grimet du
mig jager ud af din Stue.

Vor Lykkes levende Stjerne - fanget
i Løn du under dit Bælte bærer.
Med al din Kval, med din Blu og Angst
en Evighed i dit Liv du nærer.
Foruden Kampe og Nederlag
skal ingen vinde sin Sejers Dag.
O Krigerinde for Livets Sag!
usigeligt jeg dig ærer.