WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Nederlagsstor




: Sværg det, Drenge (1941)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Jord, i hvis Favn der hades og der myrdes,
syndige Jord,
når slår du ind på den enegode Hyrdes
ensomme Spor?
når træder du de Lyster, der forlanger
grisk af din Hånd din egen Broders Blod,
hulkende af Anger
under din Fod?

Golgatamester, du den Evigstærke,
kom og bortvejr
al vor Respekt for den med Kainsmærke
dyrtkøbte Sejr.
Lær os at regne kun for Skam den Ære,
hvormed de dækker Bladets sorte Spor,
og som du at være
nederlagsstor.