WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Også han




: Sidste digte (1944) digtet er fra 1943.
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Også han! Som Salt i Hjertets Vunde,
når Avisen eller Radioen,
gjort til Brikker i et udansk Spil,
atter nævner en, der svigted Troen
og forlod det Folk, han hører til.

Flygtigt læser man for ej at se det,
og nervøst man klipper ned Kontakten.
Atter en, man troede var en Mand!
Bli'r vi ej for få til Hundevagten?
Det er næsten daglig: også han!

- Lad det indeni-opløste falde,
det, der hidtil snildt sin Rodsvamp dulgte!
lad kun Stormen gennem Skoven gå!
Når det Rådne Livets Dødslov fulgte,
skal des fastere det friske stå!