WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Samfundsstøtter




: Sværg det, Drenge (1941)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Nej, aldrig skal vort Land forgå.
Hør, hvad Slags Folk jeg bygger på.
Slet ikke mest den fine Trop,
der rager højest blandt os op.

En Embedsmand er en Person,
der lever for at få Pension.
Ham gør man ofte til sin Ven
ved blot at true ham på den.

De rige, og de store med,
er blevet vænnet fra Fortræd.
Tit gi'r de heller efter end
at blive sat på Dør igen.

Men aldrig slettes Danmarks Navn,
så længe som i København
er endnu ikke ryddet ud
det allersidste Cyklebud.

Et Cyklebud - en ladt Patron,
der knalder hver en Situation.
I Hånd og Hjerne lige snar,
- og Peter Syv mod ham er bar.

Et Verden svær, så er han nem,
kan ud, kan ind, kan altid frem.
Tør hænde Statens Cyklestyr
lå nok så godt hos såd'n en Fyr.
* * *
Og hør, I jydske Tjennestpi'er,
dernæst er I vort Riges Sir.
Det står, sålænge, si'er jeg Jer,
som I er sådan, som I er.

En Pige fra den jydske Jord
er ikke af de mange Ord,
men tro mig, dér hvor hun bli'r sat,
der er hun Ka'l for henner Hat.

Iblandt os andre er der få,
som man så trygt kan stole på.
Og tænk, et nok så slidsomt Liv
det regner hun for Tidsfordriv

og er dog pige for en Mand
og havner smukt i Ægtestand
og ta'r så godt som han sin Tørn,
mens Huset løber fuldt af Børn.
* * *
For Strøgets Ridder Fuglefri
med Hiv og Sving og Fremfart i
og Hedens pige, stærk og sejg,
der ved og vil sin egen Vej,

for jer - Guds Dross, så dansk et par,
som nogentid i Danmark var -
jeg tager skorstensrøret a,
og slipper løs et stolt Hurra.