Sværg det, Drenge, smil det, Piger -

---

Kaj Munk: Sværg det, Drenge (1941) digtet er fra 1935.
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


Hejda! Op med Flaget, Landsmænd! Våren står i Havnen ind.
Det er stolt at være dansk, befriet ler det i vort Sind:
der er Vågenhed og Vilje trindt om Land, til Dagens Dyst,
Moser drænes, Heder dyrkes, Broer slåes fra Kyst til Kyst.
Og vor Kronprins går på Togt og gør Erobring som en Mand
i vor gamle Ærkefjende, selve Svenskekongens Land.

Solsvøbt ligger Danmarks Bolsted, Moder går engang hvert År
ud og syner selv, hvordan vi passer hendes gamle Gård:
»Det er godt nok, Drenge, godt nok. Ja men Marken, jeg har kær
frem for alt, og som nu en Gang ligger Klit og Hede nær,
ja, jeg stoler på jer, Drenge, at I vogter særlig den.
Stormens Sandflugt, Lyngens Snigløb skal ej røve den igen.«

Kun de døde Ting kan købes, Alt, hvad levende og frit
gav sig, må du stadig vinde, skal det stadig kaldes dit.
Moder, vi har hørt din Stemme, at den kalder os til Værn,
Smed i Danmark, er du færdig? har du hvæsset Plovens Jern?
Sværg det, Drenge, smil det, Piger, alle Markens Lærker, syng:
aldrig mer skal Danmarks bedste Ager springe os i Lyng.

Kald da på os, gamle Moder! Altid hørte vi dit Kald,
også nu, fra Grønlands Bræer ned til Gedserfærgens Hal.
Hvad vi pløjer, hvad vi bygger, Fædreland, det er jo dit.
Over det må Flaget vaje, højt og levende og frit.
Ellers dør vi. - Kald da på os! som igennem tusind År
til at lyde står beredte dine Sønner i din Gård.