Tre Slags Landsmænd under Krig

---

Kaj Munk: Sidste digte (1944) digtet er fra 1943.
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


Der er et gammelt Kærnesprog,
just ikke skabt for Harer:
at mer end Livet gælder dog
necesse navigare.
Det Ord det er et Fingerkys
til alle Mænd, der står til Søs
især i Krigens Farer.
Den Kunst på Dansk man godt formår.
Hvad gør de Mænd, der roligt står,
hvor alle Søer stejler?
De sejler.

Vi også har en anden Slags
imellem os af Landsmænd.
Går Svind i Ting, de er der straks
som med en sjette Sans, men
de bruger Sansen lovlig grov
til deres eget Husbehov
og regnes halvt for Ransmænd.
Hvad laver de, der med et Bundt
af lange Fingre snuser rundt
om Diskene og pejler?
De negler.

Men sig mig den forvorpne Trop,
der mangler Perspektivet
og star og løfter Hånden op,
som var en Ordre givet,
man til at afslå er for fejg,
hvorfor man overgiver sig
for »Pengene og Livet!«
og slipper pludselig et Brøl,
der står af Halsen som et Spøl,
fortæl mig, hvad. de fejler?