Under Dommen

Kaj Munk: Sværg det, Drenge (1941)
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Tilgængelige tekster af samme forfatter her

Hvem er han, der bryder gennem Gærdet,
og med Hjertet af sit Bud fortæret
råber: Se, jeg er Guds Vredes Tolk,
og mod dig er løftet Flammesværdet!
derfor vågn, vend om, du Danmarks Folk!

Jeg har skuet ned fra Himlens Høje,
jeg har daglig haft dit Skred for Øje,
spurgt mig selv, om ikke der var Råd?
Dig, jeg elsker dybt og kender nøje,
hvordan vække dig til Bod og Dåd?

Jeg er den, der rammer for at rense,
Derfor sendte jeg imod din Grænse,
hvad dig aldrig overgik tilforn.
Og jeg tænkte: dette vil du ænse,
Men du er jo lige dinglevorn.

Danske, er I endt så fjoget tamme,
at I nu kun er en Trællestamme,
som trods Friheds og trods Æres Tab
synes, Livet stadig er del samme,
og slår op til Grin et tandløst Gab?

Er I sunket ned iblandt den Bærme,
som det er umuligt at fornærme,
og som ingenting forstår af Nød,
før jeg lader Østens Gribbesværme
flakse ind og flænse i jert Kød?

Bilder I jer ind, at ved at læsse
Livets Grundkrav på de andre stedse
kan I fedte jer til Livets Ja,
mens I sidder triveligt tilfredse
hen og langsomt rådner indefra?

Hører du! du må ind under Sorgen,
er der endnu Gnist al Skam forborgen
i dig over, hvad du tog på Borg.
Aldrig kan du nå din Påskemorgen,
skulker du fra din Langfredagssorg.