WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Niels Klims underjordiske Reise




(1741)
Oversættelse: Jens Baggesen
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


APOLOGETISK FORTALE


PEDER KLIM og ANDREAS KLIM,
Thomas Klims Sønner, og Klim den Stores Sønnesønner,
til
den velvillige Læser.


Da det er kommet os for Ører, at een og anden har kaldet denne Histories Sandhed i Tvivl, og at Udgiveren af den underjordiske Reise af denne Årsag hist og her er kommen i slemt Udråb, have vi, for i Tide at forekomme alle falske Beskyldninger, holdt for rådeligt at forsyne denne nye Udgave med Vidnesbyrd fra Mænd, hvis Ærlighed og Oprigtighed er ophøiet over al Mistanke, og hvis Udsagn betrygger fuldkommen Udgiveren mod alle Indvendinger. De tvende første af disse Vidner vide vi at have været samtidige med vor Helt, de øvrige have levet nær ved hans Tider, og alle ere de almindeligen bekiendte som Folk af gammel Dyd og Ærlighed, der ikke lode sig selv binde noget på Ærmet, og aldrig gave andre Limstangen at løbe med.
   Ved så anseelige Personers egenhændige, med deres Segl forseglede Vidnesbyrd binde vi Munden på alle falske Bedømmere og Skumlere, og bringe dem til at erkiende deres Vantroe, og tage deres uforsigtige Beskyldninger tilbage. Den mig og min Broder tilsendte Attest lyder således:

   »På de hæderlige, meget agtværdige unge Menneskers, PEDER KLIMS og ANDREAS KLIMS Begiering, bevidne vi Underskrevne, at vi iblandt den berømte NIELS KLIMS efterladte Bøger have fundet et Håndskrivt, med den Titel: UNDERJORDISKE REISE. Til samme Reise var heftet en UNDERJORDISK GRAMMATIK med en ORDBOG i tvende Sprog, nemlig DANSK og QVAMITISK. Ved at sammenligne den berømmelige ABELINS latinske Oversættelse, som for nærværende Tid er i hver Mands Hænder, med dette gamle Håndskrivt, erfares, at Oversættelsen ikke afviger i mindste Måde fra Originalen. Til dets ydermeere Bekræftelse have vi hosføiet vore Segl.

ADRIAN PETERSEN, mpp.
JENS THORLAKSEN, mpp.
SVEND KLAK, mpp.
JOKUM BRANDER, mpp.
JENS GAD, for mig og min Broder, mpp.
HIERONYMUS GIBS, Skotlænder, mpp.«
   Vi håbe, ved et så udmærket og troeværdigt Vidnesbyrd tilstrækkeligen at hæve alle Tvivl; men skulde der desuagtet gives een og anden så hårdnakket, at han, trods disse Beviiser, fremturede i sin Mistanke, ville vi see til at betvinge hans Vantroe med andre Våben. Det er en bekiendt Sag, at der i den Deel af Norge, som kaldes Finmarken, gives Folk, som i den naturlige Troldom (en Videnskab, hvori andre Nationers Lærde neppe have kikket) have drevet det såvidt, at de kunde opvække Storm, og stille den igien, forvandle sig til Ulve, tale adskillige og i vor Verden aldeles ubekiendte Sprog, og reise fra Nordpolen til Sydpolen i mindre Tid end een Time. En sådan Fin, ved Navn PEYVIS, kom nylig hertil Bergen, og viiste, efter Byefogdens Befaling, så mange forunderlige Prøver på sin Kunst og Lærdom, at alle Tilstædeværende dømte ham Doctor-Hatten fuldkommen værdig; og da der på samme Tid var udkommet en skarp Kritik over den underjordiske Reise, hvori Recensenten henførte den til Ammestue-Eventyrer, fik samme PEYVIS, da der handledes om at redde de KLIMERS Ære, Befaling at samle alle sine Kunster sammen, for at forsøge en Reise under Jorden. Han lovede at adlyde Byefogdens Befaling, og udbredte sig over sine Færdigheder omtrent i følgende Udtryk:

   Hvad vil du? så siig!
Det stærkeste, vældigste, største på Jorden,
Fra Syden til Norden.
   Må adlyde mig.
Jeg Regnbuen bryder,
Jeg Stierner. og Solen, og Månen nedskyder,
Jeg Torden at dundre ved Måneskin byder,
Mig Stormen og Vindenes Hvirvel adlyder,
Jeg giør, at af Klippen sig Honning udgyder,
At Nordhavets Bølge. som Bækkenes, flyder,
At Hekkenfeld fryser og Iisbierget syder,
   Hvad vil du? så siig!
Hvad findes i Havet, hvad er der på Jorden,
I Luften og Ilden, fra Syden til Norden,
   Som lyder ei mig?
   Alle gyste af Forskrækkelse ved at høre disse utrolig klingende Tilsagn. Men Finnen lavede sig strax uforsagt til Reisen, klædte sig af, og (forunderlige Syn!) pludselig forvandlet til en Ørn svang han sig op, og forsvandt i Luften. Efter en heel Måneds Fraværelse, treen en Fredag Morgen tidlig, noget før Solens Opgang, vor foranderlige Doctor ind i Byefogdens Stue, men ganske udmattet, og åndeløs, som en Hest, der har gået op ad Banke: hans Kræfter havde reent forladt ham, og Sveden styrtede strømmeviis ned af hans Pande. Man gav ham Tid at komme til sig selv igien: og da han havde pustet lidt, og fået en Slurk Brændeviin at styrke sig på, begyndte han udførligen at beskrive sin Reise, og berettede stykkeviis alt hvad der var hendet ham på hans Luft-Seilads og i de underjordiske Lande. Han fortalte, at efter adskillige Trefninger, som siden vare holdte, og hvori det Klimske Partie havde beholdt Overhånd, Regieringen igien var kommen til vores NIELSES Søn: at samme længe havde ført Scepteret under sin Moders Formynderskab; men at han nu selv, gammel, og forherliget ved mange store Bedrivter, regierede vidt og bredt i den underjordiske Verden, under Navn af NIELS DEN ANDEN. Alt hvad denne lærde Mand fortalte blev strax, Ord for Ord, ført i Pennen. Det vil blive et høist vigtigt Bidrag til de Annaler, som de Lærde i Bergen have lovet at udgive under Titel af: FORTSÆTTELSE AF DET FEMTE MONARKIES HISTORIE. Foruden disse Annaler, skal tillige en QVAMITISK GRAMMATIK komme for Lyset, som for nærværende Tid vel ikke kan være til synderlig Nytte; men vil blive desto vigtigere for Efterkommerne; thi da vort Fædreneland (uden at rose os selv) er overmåde frugtbart på Projektmagere, vilde disse vist anvende al muelig Tid og Flid, i Nætter og lyse Dage, på at oprette en Handel med QVAMITERNE, og ikke helme, før de have opfundet Maskiner, hvormed de trygt og uden Troldoms-Kunster kunne seile ned under Jorden.
   Skammer Eder nu, I vantroe Dødelige! og lærer herefter, i vigtige Sager at gåe frem med mere Forsigtighed! Skammer Eder, I Skumlere! og beder om Forladelse for Eders ugrundede Beskyldninger! Skammer Eder endelig, I Recensentere! og, at den lærde Verden ikke skal lide under Eders formastelige og ubillige Domme, så qvæler dem herefter i Fødselen, eller, om I heller ville, Eder selv.
   Ende paa Forsvarsskriftet. Så vidt de gode Klimer, der har ment, at dette Forsvarsskrlft var tilstrækkeligt, og at der Ikke behovedes andet Skjold til at afbøde de Pile, vlsse Recensenter har udsendt imod dem.


Kapitel 1 >