WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

På de vilde Veje




(1906)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


7. En mindre hæderlig Frokost

   Der var imidlertid ingen Købmandshandel, der hvor de var i Øjeblikket, så de måtte vente, til de nåede en.
   Men Krøllejernet var meget sulten og gik og brummede så småt over den lange Afstand, der var imellem Kroerne.
   »For Resten ka' det ikke blive til meget med de 40 Øre, du gav mig i Aftes,« sagde han, »vi kan ikke engang få Råd til en Bayer!«
   Lidt efter mødte de en lille Dreng på 6-7 År. Han havde en stor Kurv i den ene Hånd og en Flaske Øl i den anden.
   »God Dag! ... God Dag!« sagde Krøllejernet og stillede sig lige foran Drengen, »hvor skal du hen?«
   »Jeg skal hen med Mad til Folkene,« sagde den lille fornøjet.
   »Nej, se ... skal du det ... hvor kan du bære sådan en stor Kurv! ... Lad mig prøve, hvor tung den er!«
   Den lille Dreng rakte ham tillidsfuldt Kurven og forsikrede, at han kunne bære meget, meget mere.
   »Hvad er der i den?«
   »Der er Rugbrød og Sigtemad ... en hel Masse!«
   Krøllejernet vendte sig om til Emil og holdt Kurven således, at den lille Dreng ikke kunne se den.
   »Her skal du bare se, sådan en tung Kurv han kan bære, den lille Fyr!«
   Og i det samme stak han sin Hånd ind under Papiret, trak al Sigtemaden op og stak den i sin Jakkelomme.
   »Ja, det kan nok være, den er tung,« sagde han så og gav den lille Dreng Kurven igen, »skynd dig nu og gå hen til Folkene med den!«
   Drengen lo fornøjet og travede atter hen ad Vejen.
   »Se så, du Solsort ... nu er her ingen smalle Steder, og der kan blive Råd både til Bayer og Cigar!«
   Krøllejernet grinede og slog sig på Jakkelommen.
   Emil så beundrende på ham. Han havde i den senere Tid været i alt for dårligt Selskab, til at han skulle regne sådan en Smule Rapseri for noget alvorligt. Den lille Dreng gik jo nok så fornøjet bort, og Arbejderne kunne jo sende ham hjem efter noget mere. Nej, men det var storartet godt gjort af Krøllejernet, syntes han, voldsomt snildt fundet på.
   »Lad os nu komme af Sted, for det lille Fjols fortæller naturligvis om den rare, fremmede Mand, som ville prøve, hvor tung Kurven var, og så lugter de lige straks Lunten derhenne!«
   Krøllejernet greb fat i Emils Hånd og trak ham med sig hen ad Vejen.
   En halv Times Tid derefter standsede de ved en Købmandshandel, som lå lige ved Landevejen, og her købte Krøllejernet Øl og Cigarer for alle 40 Øre.
   Derpå førte han Emil ind på Marken, hen til en blomstrende Tjørnebusk, som voksede på et Dige.
   Der spiste de så deres Mad, drak deres Øl og røg deres Cigar.
   »Ja, sådan er det at ligge på Landet, du,« sagde Krøllejernet og strakte sig i det bløde Græs. »Nu ta'r vi os en lille Middagslur, og så skal vi til at arbejde!«
   Et Øjeblik efter sov de begge trygt og godt under den duftende Tjørn, og da de atter vågnede, var Solen allerede gledet over på den vestlige Del af Himmelkuglen.
   »Nu har Folk fået deres Middagslur og drukket deres Eftermiddagskaffe ... så nu går den a',« sagde Krøllejernet og rejste sig. »Kom nu, Solsort, og lad os se, om du har Instrumentet i Orden.«
   Så gik de fra Hus til Hus og spillede og sang for Dørene.
   Nogle Steder fik de Penge, og andre Steder fik de Skænd og blev jaget væk, men hvordan det end gik, godt eller dårligt, så beholdt Krøllejernet sit Humør og hilste lige dybt og lige smilende.
   I Løbet af tre Timer havde de tjent seks Kroner, og med det var Krøllejernet tilfreds.
   »Du er en Gut, Solsort ... så mange penge har jeg aldrig tjent på så kort Tid! ... Og, nu går vi til Hillerød, der får vi Snaps og Øllebrød ... kom, Karoline, kom, Karoline, kom! ... Men med så mange Penge på Lommen trasker vi ikke om på Landevejen ... vi ta'r med Toget, forstår du!«


Kapitel 8 >