Flyvernes Konge
O. Olesen (1923)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her
3. Travlhed om Bord
Der blev Liv og Røre om Bord på »Mary Wellt«. Kaptajnen fik sine Ordrer, som han lod gå videre til, Maskinmester og Hovmester. Inden 24 Timer skulle alt være i Orden til Langfart.
Robert Wellt kunne være sikker på, at alt kom i Orden til den fastsatte Tid. Hans 20 Mands Besætning var lutter udsøgte Folk, lige fra den ældste til den yngste, alle eventyrlystne og dristige. Det snart lange Ophold i San Francisco havde ikke tiltalt dem ud over den Dag, »Mary Wellt« så glimrende bar Sejren hjem, og den endnu mere indholdsrige Gårsdag med »Falken«s Sejrsflugt.
Hvorhen Rejsen nu gjaldt, vidste ingen. Men alle kunne mærke på Hr. Wellt, at der var noget ikke helt almindeligt i Gære, og det kvikkede svært op på dem.
De vidste, at hvad han kunne blive ivrig for - og ivrig var han -, det måtte for Alvor være noget rigtig godt.
Telegrafisten ved den trådløse blev på een Gang helt overlæsset med Arbejde. Bud på Bud knitrede ind mod Byen, og Resultatet viste sig snart i Form af små vævre Motorbåde, ladede med Levnedsmidler af alle Slags, og større, hvorfra der blev pumpet Olie ind i »Mary Wellt«s Tanke. Det var Føden til de store Motorer dernede i Skibets Indre. Imens blev hver eneste Maskindel efterset og prøvet.
Også »Falken« skulle have sit Eftersyn. Wellt og Drews gik over Dækket og forsvandt ind i Hangaren, den sidste i Arbejdskittel.«
Og mens Wellt nu tog sig et Hvil i en Flugtstol, der var anbragt derinde, gik Drews i Gang med at undersøge sin dejlige Fugl, lige fra Næb til Halespids, fra Ryggen til Pontoner og Hjul.
Der var mange Dele at efterse og mange Mekanismer at prøve, så et Sted, så et andet. Men selv i Mørke kunne han havde gjort det, så fortrolig var han med det alt sammen. Den store Kæmpefugl var jo Led for Led Frugten af hans Tænkning og Arbejde.
Og hvor han frydede sig over Resultatet. Åh! Alle de Vanskeligheder, der havde været at overvinde! Når en var besejret, dukkede andre op, stundom så mange og store, at han var Fortvivlelsen nær. Og da det så aller sortest ud, så kun Vennens Forestillinger og Tryglen fik ham til at holde ud, ja, da kom Sejren pludselig så stor og næsten uanet. En lille Vægtstang, en Aksel med en excentrisk Skive samt et Hjul, der var fastgjort på en Aksel med Skruegang, blev det Led, der kom til at knytte alle de andre sammen til et uovertræffeligt Hele. Ved dette lille simple Apparats Hjælp afbalanceredes »Falken« automatisk og så sikkert, at Kæntring var umulig. Som hos den levende Fugl blev Vingerne følsomme for hver eneste af »Kroppen«s Bevægelser og indtog straks den mest hensigtsmæssige Stilling derefter. Og skulle Motorerne, der drev propellen, glippe, så Fremdriften ophørte, var »Falken« dog ikke derfor dømt til Styrtning eller Glideflugt; thi i samme Øjeblik ville en Stang falde til og tænde en Ekstramotor, der satte de bevægelige Vinger i en Bevægelse så lig Fuglens Vingeslag som muligt, en Bevægelse, der ikke alene formåede at bære »Falken« oppe, men som også gjorde det muligt at holde den på samme Sted, kun ganske let dalende, Minutter i Træk.
Hvor havde der været Spænding, da han og Wellt skulle foretage den første Prøve. Hvis alle Udregninger slog til, ville der jo ikke være andet for Flyveren at passe end Styringen op og ned og til Siderne, Det blev en vidunderlig og lykkelig Flugt.
Drews huskede endnu, hvor overvældet han var af Glæde, da Farten var endt. Ikke et Ord kunne han sige, kun stirre lykkeberust på sit Værk.
Men Wellt måtte give sine Følelser Luft. Han omfavnede Drews og råbte:
»Den er prægtig! Vidunderlig! Man har kun nødig at tænke sig den Bevægelse, der skal gøres, så gør den det. Åh, den er som det mest fuldkomne fintmærkende Instrument! - - - Lad os beholde den for os selv en Stund, Drews! Den er for god til at blive Hvermands Eje!«
Drews huskede endnu, hvor hårdt det faldt ham at gå ind herpå. Mange Timers Arbejde og skarp Tænkning havde det jo kostet. Mange Hindringer havde han måttet overvinde. Og så skulle hans Sejr ikke straks få Lov at blive åbenbar for alle! Skulle en anden måske komme ham i Forkøbet!
Men så tænkte han på, hvem der havde hjulpet ham at bære Skuffelserne, og hvem der havde øst af sin Rigdom og sat ham i Stand til at ofre sig helt for at nå det attråede Mål.
En god Sum Penge, men endnu mere Venners Overtalelser, måske også hans egen Lyst til for en Stund selv at nyde Sejrens Sødme, overvandt alle hans Betænkeligheder. Et halvt År skulle ingen andre få Lov at styre et Fartøj som »Falken«.
Den skulle blive både frygtet og beundret af alle andre Flyvere. Dagen i Går var den første Begyndelse. Bifaldsbruset lød endnu for hans Øren, og han frydede sig over, at »Falken«s Hemmelighed kun var hans og Vennens.
Mens Drews i Tanken havde genoplevet det forbigangne, både Kampen og Sejren, havde han ganske mekanisk ved et Tryk på en Knap fået Pladen, der bar »Falken«, til at hæve og sænke sig, så han kunne nå alt og få det prøvet.
Han så hen til Wellt, der var falden i Søvn og ikke engang vågnede, da Motorerne satte i med deres kraftige Brummen. Først da de igen tav, begyndte Robert at røre sig, gned Øjnene og sprang så op med et Sæt.
»Har jeg sovet længe? - Er vi klar?«
»Nej til det første og ja til det sidste,« svarede Drews smilende. »Ja, lad os endnu en Gang vise Vestens Folk, hvordan New-York'ere flyver!«
I en Fart var de begge i Flyverdragterne, der hang på Væggen, og tog hver Plads i sit Sæde, der var Side om Side, dog i nogen Afstand fra hinanden. Fra den ene plads til den anden gik der Tale- og Hørerør, så de stadig kunne tale sammen trods Propellens og Motorernes Larm. Og mellem de Stænger og Barduner, der bar Sæderne, var udspændt et lille, men ypperligt Apparat til trådløs Telegrafi, så de stadig kunne stå i Forbindelse med »Marv Wellt«.
»Klar!« - Drews trykkede på en Knap i Væggen. Porten mod Skibets Agterstavn lukkede sig op, og Underlaget, der bar »Falken«, skubbede sig frem.
Ved et rask Tag fik Ingeniøren sin stolte Fugl til sprede Vingerne. Så begyndte Motorernes og propellens Musik! Smidigt og sikkert som den Fugl, der havde givet den Navn, hævede Maskinen sig over Rælingen og steg derpå længere og længere op, i store Sving og i små Sving. Undertiden stod den omtrent lodret og skruede sig lige opad.
Den blev ved, højere og højere. Måleren viste 2000 Meter.
»Det går dejligt, Drews! - Se Byen der langt nede! - Og »Mary Wellt«! Den lille bitte prik!«
Drews nikkede kun. Hans Tanker var andetsteds. Han havde fået en Idé, vild og forvoven. Det skulle prøves.
Han så over mod Vennen og råbte: »Pas på! Nu gør vi vort Mesterstykke!«
Lige med eet standsede Motorerne; samtidig begyndte Vingerne at arbejde. Farten fremad sagtnede lidt efter lidt; til sidst holdt de helt stille, dalede kun ganske lidt. Drews trykkede på en Knap, »Falken« foldede Vingerne sammen, og som en vingeskudt Fugl styrtede den nedad i svimlende Fart. Kun få Hundrede Meter over »Mary Wellt« spredte den igen Vingerne ud, Faldet sagtnede, den rettede sig op og kredsede lidt efter i jævne, bløde Sving rundt om »Mary Wellt«.
»Prægtigt! Prægtigt!« råbte Wellt gennem Talerøret. »Vor Fugl fortjener sit Navn. Med den kan vi gøre Underværker! - - Men nu lidt roligt, mens jeg kommer i Forbindelse med dem dernede!«
Det knitrede og gnistrede ved den trådløse. Wellt afsendte Ordrer og modtog Besked fra »Mary Wellt«.
»De melder allerede færdig dernede.« - Han så på sit Ur. - »I Løbet af 6½ Time! Det var forbavsende! Der er nok andre end os, der har Udve! - Lad os så gå ned, Drews! Inden en Time står vi til Søs.«
Få Øjeblikke efter var »Falken« godt forvaret i sin Hangar, og en halv Time senere stod »Mary Wellt« ud fra San Franciscos Red.