Flyvernes Konge
O. Olesen (1923)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her
16. »Verdens rigeste Mand«
Både Resten af Kampdagen og den følgende Dag var der Travlhed på Lingu.
Transportflyveren måtte frem og tilbage mellem Lingu og »T. 18« endda nogle Gange, først med Guldet og siden med alt det andet, der havde Værdi enten på den ene eller den anden Måde. Den ene Kampflyver var taget tilbage, mens den anden blev for at værne Lingu.
Kaptajnen ville have hjemsøgt Longa, men Leach bad for dem derovre.
»Lad dem leve, de Stakler! Lad dem beholde begge Øer nu!«
Edward og Wellt blev de første, der forlod Øen. Drengen var fuldstændig ellevild og ikke det mindste bange for Turen. Han nød den. Henrykt skuede han langt omkring. Da han - for første Gang i sit Liv - så ud over det store Hav, råbte han begejstret til Wellt: »Vi to, vi vil altid leve i Luften eller på Havet. Ikke sandt?«
Wellt nikkede, hans Tanker var dog langt borte. Han mindedes uvilkårligt sin sidste Flugt med »Falken«. Meget var sket siden den Tid. Triste havde Dagene ofte været for ham på Lejet. Men dog havde han måske netop der lært meget mere, end det havde været muligt ude i den store, travle Verden.
Nu var de ude over Skibene og dalede langsomt ned ved Siden af »T. 18«, hvortil Drews's Broder for længe siden var ankommet. Han havde haft travlt med at indrette alt til Gæsterne. Det kneb lidt med Pladsen, der var meget rigeligere på Flyverskibet. Men han ville være Vært og følte sig forvisset om, at Gæsterne gerne tog til Takke, når de kun fik Lov at være sammen.
Lingus Beboere gik rundt ved alle de kendte Steder og tog med Vemod Afsked med det alt sammen.
Kort efter ankom Flyveren. Den lagde til ved det gamle Landingssted. Gertie var noget ængstelig for at tage Sæde, men da hun fik fat i Drews's Hånd, gik det. Fra de andre kendte hun nu hans Tilnavn - »Flyvernes Konge« - det var stolt!
Da de først var i Luften, var al Ængstelse forsvundet. Efter deres Ønske kredsede Flyveren en Gang rundt om Lingu. De vinkede ned mod den skønne, nu så tavse og øde Ø. Så stod de udefter.
Snart efter var alle i Sikkerhed på »T. 18«s Dæk, og Hjemturen begyndte. Agterude stod Leach og så Tangskoven forsvinde lidt efter lidt, da Drews kom hen til ham; han holdt Gerties Hånd i sin.
Glad smilede den gamle Mand, da Drews bad om at få hans Samtykke.
»Mange vil mene,« sagde den unge Flyver, »at De er Verdens rigeste Mand, når de ser alt Guldet. Jeg ejer dog en Skat, som al Verdens Guld ikke kan opveje,« og han sluttede Gertie i sine Arme og trykkede det første Kys på hendes Mund.