WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

De moderne Skoletanker




: Digte. Fjerde samling (1926)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Qo Vadum! Er en Påstand, man med Rette
udslynge kan i vor forrykte Tid.
Man spørge må sig selv: Hvad er dog dette
for Prindsipiper, at man fører hid???
Med fagre Ord for Børnene man lokker,
med Frihedsfracer vi om Munden smørs
af disse here Mode-Pædagoger,
men imod sligt der protestere børs.

O, man må grude, hvis man er Forælder;
de udopdragne Børn, man går og har;
dem ønsker man jo dog alligeveller
skal blive li’så lært som deres Far.
Hvad selv man lærte, vil man også gerne,
ens Børn skal lære, hvis de Hode har,
og derfor bør man ikke dette fjerne,
når intet man i Stedet sætte lar.

Da jeg var Dreng, da lærte jeg en Masse;
vi kunde Salmebogen udenad;
skal derfor nu vi kaldes gammeldagse?
Det Ubekvemsord vil jeg bære glad.
De to Tabeller gemmelgik vi begge,
vi ganged og lå sammel, det gik nemt;
vi lærte Relion og Kongerække
og meget andet, som jeg nu har glemt.

Nu de behøves ingen Ting og lære,
hvis ej de gider, det enhver står frit,
en snodtet Dreng behandles som en Herre!
Vi af et Skroplan hurtig ned er glidt,
I Timen må de lege heller slåsse,
og de må gå i Gården, når de vil;
Systemet kalder de for Monterosse,
fordig der skal så stor Reklame til.

I gamle Dage Græsk og Gallapeter
man lærte, som Hans Baggesen jo skrev;
nu sunken er vor Skoles Karakteder
såvel af Læren og af hans elev.
Man lærer Sløjt, Kemi og Samfundslære
og Kykkenkunst, og – ja jeg ved ej hvad,
men aner ej, at Christian den Fjere
fik skodt hans Øje ud ved Stiklestad.

Uvidenheden springer alle Grænser;
man aner knap hvem Øgenslæger er,
man ved ej, Paulus havde Filipenser,
og ej, at Gimle lagde på Fredsber.
At Demostenes leved kuns af Stene,
er ukjendt, ja man aner næppe, at
Napolium var gift med Sankt Helene.
I Sandhed!! Det er meget ilde fat!!

Og hvem er Skyldens? Den moderne Skoles,
de Ord har længe mig på Sinde lagt.
På dens Medtoder bør der ikke stoles,
jeg kalder dem for Humbum, rent usagt.
Den gamle Tid var hyggelig og hjemlig,
da Kundskab som en Mariadnes Tråd
gik gjemmel Skolen. Var den bedre? Nemlig!!
Vogn, danske Børns Forældre, vogn til Dåd.