Greve Alexis

---

P. Sørensen-Fugholm: Digte. Fjerde samling (1926)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


Greve Alexis han sat i hans Sal,
pinte hans stakkels Jerne,
Fru Grevinden til Grevens Kval
var gåen et lille Ærne.

Greven var ene i stolten Slot,
alle var gåen til Senge;
blev han da gal i hans Porperkallot:
„Kan det da vare sålænge”?

Timerne går – det er Aften sen
jagthunden knorer i Krogen,
Midnat er ovre, nu slår den én,
greven er lyssendes vågen.

Pusler det ej på hans højen Loft
oppe ved Tjenerens Kammer?!
Det er Grevinden! Men fy, hvor groft!
Rassendes Greven fremstammer:

Tvid dig, du falske, du var mig kjær;
evig du være forbandet,
tror du, du nare kan Fader her?
Nej, der er lukket for Vandet!?

Dig, at Grevindetitlen jeg gav,
skam dig dog noget, ja tvid dig!!
Nå så du tænkte at brænde mig af?
Vent kuns – Kanel skal jeg gi dig!!!

Stormet han da med gevaldige Skrit
op til den Tjener hans Kammer,
råbte: Nå her jeg dig finder dit Skidt!
Ak, hvor der blev for en Hjammer.

Fruen han vog med et Hug med hans Svær,
han efter Blod monne tørste.
Tjeneren, som at hun havde så kjær,
han blev sagt op til den første.

Greven han trykked på Jomfruen flukx,
gav så en grevelig Order,
lod hende fyre, som om hun var Kux,
hvilken afskydelig Morder!?!

Nemesidst ramte ham frøgtelig, brat,
thi han skvat om aporplexis.
– – –
Spøjefuldt er der i Slottet hver Nat,
Spøjlset er Greve Alexis.