P. Sørensen-Fugholm: Digte. Fjerde samling (1926) Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her
Det store Løb, man kalder Marabu
just foregår, man vendter Skaren nu.
Af Tusener af Hatte spændt der ventes,
som at der svinges skal når Sejren hentes.
Men ikke en er haldt så spændt som mig
- thi ude på den fjerne Landevej
i mellem Ærmelunden og „Tre Flasker”
dér render han, min store Lemmedasker.
Det er min Marius, jeg kalder så,
min Søn besluttet har og prøve på
og hvikle Sejrens Lårbær om hans Pande
som Champignon for alle Nordens Lande.
Hvor var han Sager i hans Løbedragt,
som lod tilsyne al hans Legemspragt.
Den frie Vårvind legte kådt med Hårene
på Hodet, Skindogbenene og Lårene.
Den første spæner ind på Stadium!
Hep! Råber alle Folk af Spænding stum.
Af hektisk Feber mine Nerver derre.
Er det mon ham der kommer — — ? — — Nej, desværre!!
Så spændt på Enden jeg mig tænker, at
den gamle Hr. Kong Wermuth han har sat,
da Sønnen Uffe slåssede med Fjenden
og Sværdet „Skrap” med Hvinen flækked Vinden.
Min Marius lar vente på ham lidt,
og ganske vist han bliver Nr. 1.
Men det er renok fra den anden Ende.
Dog Lykkens Vinde kan endnu dem vende.
Min Søn! Giv dig kuns Tid og puste lidt,
gå fremmad kuns med små beskedne Skrit.
— — — Dog taler jeg i Bilder – den må træne,
der som en rigtig Marabu vil spæne.
Detsværre er jeg åndsvag, som du ved,
og trækker Vejret med Besværlighed.
Jeg kunde elsen li’ engang og prøve
for Ærens Krans et Dystens Løb og løbe.
Men er på Grund af dårlig Luft jeg ned
som Sportsmand skåren, kunde dog måsked
jeg i et Væddeløb for Pegasusser
let slå de andre Hr. Umuliusser.