WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Hymne til Helsingør som følge af Jubilæummet




: Digte. Fjerde samling (1926)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Fem 100 År har der du lagt
og stået trofast Skildervagt
ved Sundets ene Ende.
Endnu du ligger sst.
Mens Meneskene Led for Led
er smulret langsomt hene.

Det Erik var af Pommeren
som anlå dig om Sommeren
for mange År tilbages.
Nu er han død – det er en Skam,
det vilde ellers glædet ham
og se, der for ham flages.

Tænk, om han så hans By i Dag!?
Ophissede er Flag på Flag,
og i de flotte Gader,
som der er svært foranrede,
Indvåndere og -vandrede,
man ser i Myldriader.

Og hvad har ikke Byen ha’t
den lange Tid berette at?!?
På Minder har den samlet.
Endnu før Erik an den lå,
her Olufelia man så,
som der jo gik med Hamhlet.

Ja, her gik Hamhlet tavst omkring
og sagde mærkelige Ting,
som man endnu erinder.
Han var lidt Orgenal og skør,
dog Sagnet gå i Helsingør,
at det var navnlig hender.

Og endnu Folk den Dag i Dag
beser Prinds Hamhlets Sakrofag
med uddelt Indtresesse.
Det hvidner smukt om Trofasthed,
når man et Gravsted værner med
en sådan Pietitesse.

I Kronborgs skumle Kassemat
har længe Holger Danske sat.
Når udenfor på Volden
man Bøssen og Kanonen lod
og over på de Svenske skod
og gav dem en i Bolden,

så hopte Hjertet i hans Brøst,
så lo han i hans Skæg med Lyst,
han så, han ej behøftes.
Men hvis han vågned af hans Blund
og så vor Hær i denne Stund,
da tror jeg han bedrøftes.

Jo, vi bør prise Helsingør,
og derfor står jeg her og gør,
så trindt om Land det gjalder,
min Pligt med dette Hyldningskvad
til Pris for en ærværdig Stad,
kuns lille af sin Alder

men med en Duft af Romantek,
med Vindens Sus og Gjennemtræk
af Automordbilister,
snart overfyldt af Svenskere,
og snart af brave Menneskere,
dels Tu-, dels Solderister.