WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Kronolog
Poccementmager H. P. Albertsen en Medmorian




: Digte. Fjerde samling (1926)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


Ak ja, så er du altså glidt,
min gamle Ven er ikke mere.
– – Idag jeg aflå et Visit,
jeg vilde Enken ondulere.
Desværre traf jeg hende ej,
jeg fik og vide af Portneren,
at hun var gåen hendes Vej,
var gåen til Balberen.

Jeg lå mit Kort som Hilsen fra
en Ven med Hjørnet knækket over,
som man jo bruger, efter hvad
jeg har erfaret af min Svoger,
som der har tjent en General-
Reprissentant og kender Taget
og er en flink, gemytlig Karl
og ikke stor i Slaget.

O, Albertsen, hvor du kan tro,
jeg blev vedmodig ved og høre,
at du var død, men det der jo
er ikke noget ved at gøre.
Det er en Trøst, at dør et Fæ
og dør en Frænde – ét dør ikke,
og det er Mindet, jeg skal Bæ-
gret for dit Minde drikke.

Velsandt at stor Begavelse
var ikke just din stærke Side,
men dog ved din Begravelse
skal Eftertiden få og vide,
at var du end ej særlig klog,
var dine Evner end ej mange,
alt det dit varme Hjerte dog
opvejed mange Gange.

Og du var Ærligheden selv,
det her skal siges til din Ære.
Javidst! Jeg ved jo meget vel,
der noget var med en Affære,
men vi kan alle regne galt,
hvem er vel Feglfri, må jeg spørge?!
Og Skattebøden blev betalt
til sidste Hvid og Øre!

Med Punktlighed gav hver du sit,
og ingen nu din Død begræder,
og bortset rent fra din Fallidt
du skylder ikke mange Steder.
Dit Sind var åbent, lyst og friskt,
som Helhed må det hvisnok siges,
dit Ægteskab var Harmoniskt,
I kunde tidt forliges.

Og har jeg af og til lidt slemt
bemærket om dig til din Enke,
så lad os lad det være glemt,
derpå vil ikke mer vi tænke.
Jeg kunde sagtens drage frem
om dig en hel Del Monumenter,
men nej, hvem tænker mer på dem
blandt Venner og Bekendter?!

Jeg savner dig, vær derpå hvis,
du var den idielle Makker
i Poker og i 6 og Treds,
for dygtig Sammenspil jeg takker.
Farvel, o, H. P. Albertsen,
mit Savn, mit Vemod er ej liden.
Men, Albertsen, vi ses igen,
om ikke før, så siden.