Naturens Kørselv

P. Sørensen-Fugholm: Digte. Fjerde samling (1926)
Oprindelsesland: Danmark Danmark

Tilgængelige tekster af samme forfatter her

Året drejer sig som en Kørselv,
ingen ved, hvadfor, hvordan og -ledes.
Snart et firste classes Blomstervæld,
snart Snetæpper over Jorden bredes.

Sådan går jo alting op og ner,
man kan ikke alletider svede,
man om Vinteren, når Sneen sner,
bør sig til den varme Sommer glæde.

Sommeren er dejlig, al Respeckt,
Våren med, når Skod på Kvisten skyder,
men om Vintren, er det også skægt,
idet nemlig, at Forandring fryder.

Er man Børn, så slåsser man i Sne
eller kælker kækt på sine Maver
lystig Bakke op og Bakke ned.
Er man Vokxne, sine Børn man laver

sjove Snemænd eller ta’er til Skovs
med de Små i Kælker og i Kaner;
Vintersportsmænd dér har Rende vouz,
der blir kælkt og glidt i lange Baner.

Tag en Tur på Landet! Se hvorvidt!
Eventyrlig klinger Kanens Bjælder,
er du gnaven, er Homøret skidt,
smiler du tilsidst alligeveller.

Her er Stilhed! Brølet af en Ko
høres langsvejs bort, ja endnu længer.
Bonden tærsker Langhalm i hans Lo
og Istapper ned fra Skægget hænger^*).

Sneen dæmper Vandringsmandens Skrit,
hvilket Trylderi den Stilhed øver!!
Her er skjøndt, skjøndt pladdret og beskit
vil her blive, når det bliver Tøver.
– – –
Som Kørselven stadig drejer sig,
drejer Året årlig sig og silde.
At det stesse løber rundt for mig
er til Glæde en aldeles Kilde.

_____
*) Nemlig Tagskægget. Forf. Andm.