Skøn Adelgund

---

P. Sørensen-Fugholm: Digte. Fjerde samling (1926)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


En Jomfru sat i hendes Bur
og hæklede og sukket;
thi hendes Far, det lange Skur,
han havde Buret lukket.
Skøn Adelgund var Pigens Navn,
det hed hun efter Moren,
som at der siden Fastelavn
har lagt så kold i Joren.
Udi Usserød sidder der en Jomfru.

Ej Pigens Sorg jeg skilre kan,
hun græd som hun var pidsket,
til knabt hun havde mere Vand,
mens Faren gik og smisket
alt for så omfangsrig et Siv
så falsk og trædsk en Blakke,
så tog han hende som hans Viv,
hun var så stram en Pakke.
Udi Usserød sidder der en Jomfru.

Mod Pigen var hun ond og sur,
vildt hendes Pudler glammer
mod Adelgund i dennes Bur,
oh, hvilken for en Hjammer!!!
Men medens Faren drog i Krig
og Moren Kaffe drikker,
en Ridder kom – hvor ridderlig!
som der på Pigen kigger.
Udi Usserød sidder der en Jomfru.

Han mærker, Hjertet i hans Barm
det gjør et stort Spetakkel,
på Adelgund han straxs er varm
og tænker: Stakkels Stakkel!
Gus Drost! han siger derpå højt
og pifter af en Terne,
som iler til på Ridrens fløjt
og høfligt si’er „Sågerne!”
Udi Usserød sidder der en Jomfru.

Så skyder han med Adelgund,
som synker hendes Blikke,
et lille Smil på hendes Mund
dog si’er: Cener Dem ikke!?
Hvad mon han vil ha’ Ternen til?
hvi denne Drikkeskilling!?
Tyds! – Ternen si’er: Jeg tror de vil,
jeg ridseker min Stilling! -
Udi Usserød sidder stadig en Jomfru.

Så sagde han den Ridder god
til Ternen: Gå til Helved!
og lå hans Bue an og skod.
Ved Knaldet Jorden skælved -
De vilde Pudler la’e på Rad
så døde som tre Silde,
og nu var Adelgunde glad,
hun vidste, hvad han vilde.
Udi Usserød sidder snart ikke mer en Jomfru.

Den Ridder lukket Buret op
helt uden mindste Gysning,
så bort med Pigen i Gallop
hen og bestille Lysning.
Da far kom hjem i salig Rus
og så, at de var vække,
så lagde der et farlig Hus.
– – nu er de døde begge.
Og udi Usserød er der ikke mer nogen Jomfru.