Til Hr. M. Poiret

---

P. Sørensen-Fugholm: Digte. Fjerde samling (1926)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


Vi lærte ikke Frandsk i Bloustrød Skole,
og Modebladet var en ukjendt Gjæst!
Man gik i Hvadmel, og en Silkekjole
kun sås til Bryllup- Høst- og Barselsfest.
Derfor jeg skælver, mens jeg på Papiret
på simbelt Dansk en Hømne skriver ner
til Modens store Konge M. Poiret,
jeg frygter, at han af min Dårskab ler.

Vel sandt! Jeg har ej været rundt på Kloden,
men dog i Hamborg, Helsingborg og Lund,
og følger jeg end ikke helt med Moden,
har dette jo sin pikunere Grund;
jeg kjender ej de fine Kjolestoffer,
er ej Espært i Damelingeri,
dog tilstår jeg: jeg fatter ikke, hvorfor
at det et komisk Lys mig bringer i!?!

Et vælklædt Syn mig alletider glæder.
Min Viv! Min Trine!! Havde Råd jeg haft,
jeg klædte Dig i stemningsfulde Klæder,
så Verden så, hvor hyppigt Du er skaft.
O, da jeg så Poirets Mannequine,
et Syn sig viste for mit inre Blik,
et Gjenskind af min Ungdoms skjønne Trine
i lækkert Kluns henover Senen gik.

Da Damerne fremtrined i det skarpe
og klare Halvlys med det sidste Skrig,
gik Tanken hjemad til min gamle Harpe,
thi er jeg end på Verdens Gods ej rig,
så kan jeg dog med Skjønhed Verden fylde
(jeg hermed tænker på min Poesi.)
Med den vil Modens Konge her jeg hylde
og bøjer ydmygt mig for hans Scheni.

Hr. M. Poiret! – pussigt nok forresten
er næsten alle Franskmænds Fornavn M.
De har min Symperti! Det er jo næsten,
som om vi var Kolleger, mig og Dem.
Di digter i Sifon og Kreptechiner
og skaber Skjønhed, Glans og Farvepragt,
mens når med Strengelegen frem jeg triner
jeg giver skjønne Tanker ædel Dragt.

Et herligt Digt, De trylled frem for Øjet,
som der i stum Begejstring skinnede.
Hvor var det Sager, Damerne og Tøjet!!
Jovist, De kom og så og vindede!
Gallant de unge Damer vil jeg prise,
med Tøjet på for Fode de os lå,
men det skal siges, derpå er vi vise,
de smukke var, selv uden noget på.

De danske Damers Kjoler er for korte,
dog der er Håb, at snart vi Enden ser
på denne Mode – skjønt De nu er borte
vi husker Deres djærve Ord: Ruld ner!
Hav Tak, fordi De modigt brod en Lanse
for Ærbarhed og Dyd og sådan noet.
På Frandsk vi råbe vil et: Viv la France!
Reservoir! Og Tak for Deres Dåd.