Til Skjønhedens Droning

---

P. Sørensen-Fugholm: Digte. Fjerde samling (1926)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her


Fra Arildsens Tid og nu til Das,
mens Hause har vekslet med Baise,
et ornli Bundt Kvinder der nævnes ka’s,
som at der var smukke og nejse,
og Digtere i Billiardervis
har sunket Pennen til de Skønnes Pris.

Da Adam var ene, han kunde kuns
med Dyrene kisse og misse,
det fandt han i Længden var noget Puns,
en fiks lille go Paradisse
han på hans Følsdag havde længe haft
på Ønskesælen – så blev Eva skaft.

At Adam var glad, kan enhver forstå,
han napte selfølig hans Shance,
hans Hjerte han for hendes Fødder lå,
hun sejred i hans Kongkuranche;
da Adam alså blev på Eva skoldt,
da blev det første Skønhedsstævne holdt.

Mens Tiden er glidt, er jo Skønheds Pris
tildelt Legationer af Kvinder,
som nu for Exsempel, da Prins Paris
bedømte tre fikxe Gudinder.
Paris han var en rigtig Strikkermand,
derfor på Dommen var ej sikker man.

At Smagen den skifter, jo alle ved,
nu skal de jo helst være tynde,
dengang jeg var ung, sku’ man være fed,
det søns man nu dengang gav Ynde.
Min egen Trine vandt min Kærlighed
ved det, hun var så usedvanlig fed.

Når dengang sin Droning man kårede,
det første hvorefter man spure
var, om hun var af de langhårede
og nobel i hendes Frisure,
men nu vil man jo sig betakke, når
hun ej har Garson- eller Paggehår.

Min Datter blev vraget, nå never mind,
det rører mig ikke en Fjeder.
Retfærdig-Gudinden er altid blind,
det er vist Justine, hun heder.
Men hvist der Mening var med Kroningen,
så var min Petra bleven Droningen.

Dog si’er jeg gallandt – thi en stor Gallan
det smirer jeg mig med og være -:
Vor Droning er skjøn som en Tullerpan.
O, gid hun mit Navn vilde bære!
(Men lad det hersens være rent privat,
og lad ej Trine vide noget a’et.)