Den hvide fjende (1921)
Af Niels Meyn
Den grundliggende historieDen unge forsker, doktor Rønning, har fundet ud af, at en ny istid er på vej. Ved at observere dyrenes adfærd i det nordlige Sverige og Norge, er han kommet til den konklusion, at hele Skandinavien vil fryse ned. Ikke ved en langsom gletcher, som ved de tidligere istider, men noget der vil ske meget hurtigt og meget snart.
Han går nu i gang med at forsøge at overbevise politikerne og indflydelsesrige forretningsfolk om at man skal evakuere landet og redde danskerne. Politikerne og forretningsfolkene er imidlertid kun interesseret i at mele deres egen kage, og ikke vil tro på den unge forsker. Da kulden rammer landet og katastrofen bevæger sig ned over Sverige og Norge, bliver det en kamp mod tiden og politikerne, for at redde hvad reddes kan, mens samfundsordnen langsomt men sikkert falder fra hinanden.
Hvordan var den?
Fedt! Så enkelt kan det siges. Velskrevet og godt sat sammen. Det var ikke toppen af poppen, men det er absolut god underholdning, hele vejen igennem. Jeg havde gerne set lidt mere historie om hvordan tingene var gået i det nye land... bare lige en afrunding på en side eller sådan noget... men det var god underholdning.
Historien bærer i sin tone præg af at være skrevet i 1921. Det er den rolige fortælling, som man kender fra f.eks. Jules Verne og H.G Wells, så selv om der er masser af spænding, er det ikke det overstyrede Verden-altså-Amerika-går-under-pjat fra Hollywood, som f.eks. 2012, Knowing og The Day After Tomorrow. Historien minder i tonen og udførelsen lidt om Fred Hoyles Den sorte tåge fra 1957, og i et eller andet omfang om The Day After Tomorrow, bare uden de dumsmarte bemærkninger og overgearede CGI-effekter (de hormonpumpede ulve de havde i filmen irriterede mig frygteligt).
Hvis man leder efter en god historie til ferien/weekenden er Den hvide fjende absolut et godt bud. Den er lang nok til at have en historie med substans og kort nok til, at det ikke bliver et projekt at komme igennem, og historien ruller derudaf i fint og underholdende tempo, fra først til sidst.
Der er til versionen fra SFC, som er den jeg har læst, et ret godt og underholdende efterord at Niels Dalgaard. Det er dog nok mest for de af os der er historisk interesserede, at det er interessant.
Rating
★★★★★
- Michael Pilgaard