Den grundliggende historie
I den lille by Gammelkøbing lever man et stille liv, på godt og ondt. Blandt byens borgere, møder vi tolderen Knagsted, i daglig tale ofte kaldet Livsens Ondskab, og den lille arbejdsomme Thummelumsen.
Manuel Thomsen, kaldet Thummelumsen, er besat af én ting: at få sin fædrende gård tilbage. For dette arbejder han hårdt og spinker og sparer.
Knagsted derimod er livsnyderen. Han har en skarp tunge, og med bid og vid, sætter han de indbildske og arrogante bedsteborgere på plads, og er både elsket og hadet for det.
Dette er historien om mennesker, når de er bedst og værst, og om at forfølge sine drømme, og hvad der kan ske, når de går i opfyldelse.
Hvordan var den?
Det her er dansk litteratur når det er bedst! Velskrevet og underholdende! Hvis man er til sådan noget som Matador, er dette antageligt lige sagen.
Når man læser den, kan man godt mærke på sproget, at det er en lidt ældre bog, men sproget er alligevel forbavsende nutidigt, og utroligt levende. Når nogle af byens sladretasker folder sig ud, gør Wied det på en sådan måde, at man vitterligt har lyst til at stikke kællingen en flad. Det er helt eminent!
Man skal ikke læse bogen for at læse en ny Matador, for det er det ikke, trods de mange strukturelle sammenfald. Historien udspiller sig over en kortere tidsperiode, og i en anden tid. Men som i Matador er der et levende persongalleri, der kommer og går, og har hver sin lille rolle i den samlede fortælling.
Historien kan læses som en almindelig underholdende godnatlæsning, men den giver en del stof til eftertanke omkring hvad man gør med sit liv. Forskellen på det man ønskede sig, og det man troede at man ønskede sig. Og hvad så når man har opnået det man ønskede sig?
Med sit bid og vid, er historien også en påmindelse om, at selv efter mere end 100 år, er vi ikke rigtig kommet længere som mennesker. Vi har mere materiel velstand og vores normer har ændret sig en smule, men vi er som mennesker egentligt ikke rigtigt kommet videre. På godt og ondt.