WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Diskret ophold (1946)






Diskret ophold Den grundliggende historie
Johanne Bastrup er jordemor, og sammen med manden Marius har hun oprettet et pensionat for unge kvinder der er blevet gravide uden for ægteskab. Her kan de, diskret og i sikre rammer, opholde sig, til barnet er kommet, og de har fundet ud af hvad de vil gøre ved det.

Næppe har de indrykket en annonce i avisen, før de to første piger dukker op. Hver med sin hemmelighed om graviditeten.


Hvordan var den?
Hyggelig dansk drama/lystspil. Historien er ganske godt fortalt, så selv om det er en hyggelig familiefilm med Ib Schønberg, har den også lidt substans omkring det bedste og det værste i mennesker.

Hvad der er meget befriende er, at der ikke er nogen løftede pegefingre omkring det at blive gravid udenfor ægteskab. Der bliver ikke set ned på pigerne, og de er ikke portrætteret som værende dårligere mennesker. For en film fra 1946 kunne man godt frygte noget sådan. Filmen handler mere om hvordan pigerne håndterer, eller ikke håndterer, den uønskede graviditet.


Rating
★★★★


95 min.
Sort/Hvid


- Michael Pilgaard