WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Sidste nyt fra kliken (1979)






Sidste nyt fra kliken Den grundliggende historie
Hvad skete der efter oplevelserne i Sidste nat med kliken?

Dette er historien om hvordan Toad blev MIA i Vietnam, hvordan John Milner blev drag racer, og hvordan Steve og Laurie prøvede at leve et almindeligt liv i de kaotiske år, fra slutningen af tresserne til begyndelsen af halvfjerserne, med anti-krigs-demonstrationer, hippier og døde eller forsvundne venner.


Hvordan var den?
En meget blandet oplevelse. Generelt kedelig og intetsigende. Den del der handler om Toad's værnepligt i 'Nam og hvordan han blev MIA var fed. Den var både udspekuleret og underholdende. Hvis dette havde været filmen, havde den fået fem stjerner. Det er det desværre ikke. Resten af filmen var, efter min mening, fuldstændig ligegyldig.

Sådan som filmen var sat sammen, med tre hovedhistorier der fandt sted i tre forskellige tidsperioder, kunne det måske have fungeret, hvis det var gjort på en anden måde. At have nogle figurer referere til andre som døde eller forsvundne, mens de stadig er i live i deres egen del af filmen, eller dele af historien der endnu ikke er sket refereret til i datid, er lidt af en kunst at få til at fungere. I dette tilfælde synes jeg ikke det lykkedes for dem.


Rating
★★★★★


Originaltitel: More American Graffiti
110 min.
Farve


- Michael Pilgaard