Saturday Night Fever (1977)
Den grundliggende historieTony Manero er en almindelig ung mand, de fleste dage i ugen, men i weekenderne, om natten, er han dansegulvets konge på det lokale discotek. Hjemme er det en konstant kamp med familien, og hans venner har ingen ambitioner eller planer for fremtiden.
Da det lokale discotek arrangerer en dansekonkurrence, med en anseelig præmie til vinderne, ser Tony en mulighed for at få nogle penge, komme ud af Brooklyn og komme videre i sit liv. Han begynder at træne sammen med pigen Stephanie, som også drømmer om at komme ud af Brooklyn, og som også er en fremragende danser. De får deltaget i konkurrencen, og Tonys liv bliver ændret. Bare ikke på den måde han havde forestillet sig.
Hvordan var den?
Stadig en god film efter alle disse år. Ikke en fantastisk film, men stadig værd at se og gense. Den grundliggende historie fungerer stadig; at ville være god til noget og tage styringen af dit liv/skæbne, og være villig til at bruge kræfterne på det, at tage sit talent og få mest muligt ud af det. Sub-plottet om unge mennesker der gør dumme ting, og kommer i problemer, fungerer også stadig ret godt.
Den sociale realisme er stadig Hollywoods sære version af realisme, og den homofobe opførsel i filmen var, så vidt jeg ved, ikke en del af discokulturen. Jeg syntes det var lettere irriterende. Jeg er sikker på, at det var en del af den katolske kultur den gang, lige så meget som det tilsyneladende er i dag, så på en måde er det ikke helt forkert, bare dumt og meningsløst for filmen og portrætteringen af den subkultur det handler sig om. Det var imidlertid kun en lille del af filmen, og i det hele taget, er det en underholdende film med fed musik, fede dansetrin og virkelig gyselige polyesterjakkesæt og frisurer.
Rating
★★★★★
118 min.
Farve
- Michael Pilgaard