WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Århushistorier og -vittigheder




- Hvor mange århusianere skal der til at køre en ambulance?
- To. Den en siger 'Ba' den anden siger 'Bu'.
- Tre. En til at styre, en til at hyle og en til at trøste ham der hyler.



Den første dag på elgjagten satte en jæger 30 sorte og hvide bånd fast på sin trøje. Men da han kom ud i skoven, blev han alligevel skudt i armen af en jæger fra Århus.

På sygehuset blev skytten skældt ud af en læge. Hvordan i alverden kunne De tro, at han var en elg? sagde lægen vredt. De sorte og hvide bånd kunne da ses på lang afstand.
Århusianeren stirrede ned i gulvet, rømmede sig og sagde: Jeg troede, at det var en zebra.



To århusianere køre på cykel. Pludselig står den ene af og tager luften ud af sin cykel.
Så spørger den anden: hvorfor gjorde du det??
- Min cykel er for høj.
Så står den anden af og vender sin saddel.
Så spørger den første: hvorfor gjorde du det?
- Tror du jeg vil følges med en der er så dum, nu kører jeg hjem.



- Hvorfor blev Jesus ikke født i Århus?
- De kunne ikke finde tre vise mænd.



En århusianer var sammen med en ven en tur på landet og kommer forbi en flok køer der går og græsser.
Så siger århusianeren: - Jamen, så er der da ikke noget at sige til at mælken undertiden er sur, når bondemanden lader sine køer stå lige i solen.



- Hvorfor kører århusianere rundt med vandski på taget af deres bil?
- De er ude for at lede efter en sø med en ordentlig hop-bakke!



- Hvorfor er århusianernes tissemand altid sorte om foråret?
- Fordi, da skal sæden i jorden!



- Hvorfor har århusianere vinduer i gulvet af bilen?
- For at kunne sige undskyld til dem, de kører over!



- Hvorfor ligger der p-piller på gaderne i Århus?
- De vil ikke have børn i trafikken.



- Hvorfor kommer de århusianske kvinder p-piller i næsen?
- For ikke at få snotunger!



En mand kommer ind på en cafe i Århus og beder om en kop kaffe uden fløde. Lidt senere kommer tjeneren tilbage og spørger:
- Gør det noget, at det bliver en kop kaffe uden mælk? Vi er desværre udgået for fløde!



To århusianere kører sammen. Forfærdede stiger de ud af deres biler, og konstaterer, at der er kommet en bule i siden på den ene bil.
- Bare rolig, siger århusianeren med den bulede bil.
- Du kan bare lægge dig ned og puste ind i udstødningsrøret, så retter bulen sig nok ud.
Århusianeren lægger sig ned og puster: I det samme kommer to politibetjente forbi.
- Hvad foregår der her?"
- Jo, vi er kørt ind i hinanden, og der er kommet en lille bule, men vi er selv ved at rette den ud.
De to politibetjente nikker og går videre. Da de er kommet lidt væk, siger den ene:
- De er da tosser. Det virker da ikke!
- Nå, hvorfor ikke?
- De havde jo glemt at lukke vinduet!



En københavner og en århusianer var i biografen for at se en gammel John Wayne cowboyfilm. Så siger københavneren til århusianeren:
- Jeg vil vædde på, at lige om lidt slår en indianer John Wayne af hesten.
- Top, siger århusianeren.
Da de så kommer ud og københavneren har fået sine penge, fortæller han, at han havde set filmen før. Hvorpå århusianeren svarer:
- Det havde jeg da også, men jeg troede altså ikke han ville falde for det trick igen!



AGF er på vej hjem fra en udekamp, hvor det gik rigtig skidt. Træneren rejser sig op i bussen, og siger,
- Det her går simpelthen ikke mere. Vi bliver nødt til at starte helt forfra.
Han tager en fodbold op fra tasken, og siger,
- Sådan her ser en fodbold ud!
Så lyder en stemme nede bag fra bussen:
- Hov, hov, ikke så hurtig!



En århusianer er på bustur i Spanien. Han opdager nogle spanske bondekoner, der står og vasker tøj ved floden. Det sker på den gode gammeldags maner med at klaske tøjet mod en sten.
Forbavset udbryder århusianeren til de andre passagerer:
- Orv, se! Hvor er de kvindfolk dumme ... de tror, de kan slå en sten i stykker med en skjorte!



En Århusianer var taget på ferie i USA. Han lejede en bil, og besluttede sig for at tage en tur i Disneyland. Ved frakørslen fra motorvejen, så han et skilt "DISNEYLAND LEFT". Efter at have tænkt sig om, sagde han for sig selv "nåh, okay", vendte bilen og kørte tilbage til hotellet..!



2 århusianere står på en mark og sparker hinanden i skridtet. En mand kommer forbi ogspørger forfærdet om det ikke gør ondt?
- De 2 mænd svarer i kor: "Nej, vi har sikkerhedssko på!"



En århusianer kom til hovedstaden i sin splinternye bil og blev stoppet at en flok betjente for et rutinechek. Da de fandt ud af at manden var fra Århus ville de tage lidt gas på ham. Der blev derfor tegnet en cirkel på fortorvet som århusianeren fik besked på at han skulle holde sig inden for ellers ville han få alvorlige problemer. En af betjentene gik derefter hen og sparkede hårdt til den ene dør. Da de vendte sig om for at se århusianerens reaktion stod han bare og grinte. Det kunne de ikke rigtig bruge til noget så de begyndte at sparke løs, men hver gang de kiggede på ham grinte han mere og mere. Da alt efterhånden var smadret på bilen for den ene betjent hen til århusianeren og skreg ind i hovedet på ham.
"Hvad fanden står du og griner af?? "
- Jo, svarede manden, hver gang I kigger væk hopper jeg ud af cirkelen.



To århusianske bankrøvere bliver forfulgt af politiet. De løber ind på et stadion, og har løbet rundt et par gange, da politiet kommer.
- Pas på politiet kommer råber den ene til den anden!
- Det gør ikke noget svarer den anden, de er tre omgange efter os!


To lastbilchauffører fra Århus kørte gennem nogle små gader. De kom til en tunnel og et skilt: "Højde 4,8 m". De steg begge ud og målte deres bil, 5,3 meter.
- Hvad skal vi gøre? spurgte den ene.
Den anden chauffør kiggede sig lidt omkring, og tog så en hurtig beslutning:
- Ikke en betjent i nærheden, vi tager sgu' chancen..!



En mand fra århus var blevet ansat i NASA. På hans første rumfart havde han selskab af en abe. Efter planen åbner aben først for sin kuvert med instruktioner, hvor der står hvilke knapper, den skal trykke på, hvad temperaturen i motoren skal indstilles til, og endelig er der en tyk manual med alle de eksperimenter, den skal foretage. Efter planen åbner århusianeren derefter sin kuvert. Der er et enkelt stykke papir hvorpå der står: "Husk at fodre aben"



En århusianer har fået arbejde hos en vognmand. Hans første opgave bliver at transportere nogle pingviner til zoologisk have i København. Senere på dagen ringer man fra zoologisk have og spørger, hvor pingvinerne bliver af.

Vognmanden kører til København for at finde århusianeren. Inde på Rådhuspladsen ser han århusianeren komme gående med alle pingvinerne efter sig.
Han får fat i århusianeren og spørger:
- Fortalte jeg dig ikke, at pingvinerne skulle til zoologisk have?
- Jamen der har vi da også været, så nu er vi på vej til Tivoli!



Så var der den om de to århusianere, som tog til Australien for at skaffe deres koner hver et par krokodilleskindsstøvler. Da mændene stadig ikke var kommet hjem igen efter 6 måneder, besluttede konerne sig for at tage ned for at lede efter dem. Efter at have ledt et stykke tid, lykkedes det for konerne at finde de to mænd. Den ene stod oppe på bredden og heppede, mens den anden lå ude i vandet og kæmpede med en enorm krokodille. Efter en lang og sej kamp lykkedes det endelig at få slæbt krokodillen op på land. Da mændene havde kigget nærmere på den, udbrød de begge:

- Satans også! Den har heller ikke støvler på!



På autobanen i Tyskland kører en århusianer med radioen tændt. Pludselig lyder det i radioen:
- Achtung, achtung! I dette øjeblik kører der en sindsyg mand i den forkerte retning på motorvejen.
Århusianeren lo til konen og udbrød:
- Én? Der er da flere hundrede af dem!



To berusede jægere fra Århus var ude på jagt: Én ser en traktor med en bondemand. Han tager sigte og skyder [BOOM], haglene slår ind på metallet af traktoren, og bondemanden smider sig ud af den, og forsøger at kravle væk. Gutten siger til sin makker:
- Jeg fik den sgu'!! Skal jeg tage kalven også??



En århusianer var på besøg i byen og skulle tage en taxi hen til hotellet. Mens han sidder i taxien finder han ud af, at de egentlig kører ret hurtigt. Da han beklager sig til chaufføren, vil denne give ham en overraskelse. Han sætter fuld knald på med retning mod en pensionist, men undgår ham naturligvis i sidste øjeblik. Alligevel ser han til sin forbløffelse pensionisten falde om.
-Hvad skete der?
-Jaah, du ramte hende jo ikke; så jeg tog hende lige med bagdøren.



Og så var der den om de 2 århusianere, der havde været i byen og fået rigeligt at drikke. De besluttede at nu ville de hjem til Brabrand, men det var ikke nemt at få en taxi, så de besluttede at stjæle en bil.

Den ene århusianer holdt vagt, mens den anden forsøgte at bryde en bil op. Det havde han ikke det store held med, så de besluttede at hugge en bus hos Århus sporveje. Igen skulle den ene holde vagt, mens den anden brød ind. Der gik en rum tid, og ham der holdt vagt begyndte at blive nervøs, da kammeraten endeligt kom kørende i en bus.

- Hvorfor fanden tog det så lang tid? spurgte ham, der havde holdt vagt.
Den anden svarede:
- For fanden, prøv du at finde en bus, der står Brabrand på i mørke!



En århusianer var rejst til København for at besøge sin broder. Da han ankom, steg han meget sur ud af toget. Hans bror ville vide, hvad der var galt og spurgte, hvorfor han var så sur. Han svarede, at han havde siddet med ryggen mod kørselsretningen hele vejen.
"Hvorfor byttede du da ikke plads med nogen ", spurgte broderen så.
"Jamen, der var ikke nogen at bytte plads med," svarede han.



En bugtaler optrådte med en lille dukke på knæet. Dukken kom med den ene århushistorie efter den anden. Til sidst er der en århusianer blandt publikum, som rejser sig og siger:
-Vi århusianere er slet ikke så dumme, som du påstår!
-Nej, sagde bugtaleren, men det er jo heller ikke så alvorligt ment. Det er jo kun for sjov.
-Hold din mund. Det er ikke dig, jeg taler til, det er til den lille laban, du har på skødet!



Hvor er jeg heldig i aftes, sagde århusianeren. Da jeg kom hjem, fandt jeg et par fremmede herresko under min kones seng!
- Det er da ikke noget held! mente hans kammerat.
- Ikke det! svarede århusianeren triumferende og strakte det ene ben frem. Se her! De passer mig perfekt!



Den første dag på elgjagten satte en jæger 30 sorte og hvide bånd fast på sin trøje. Men da han kom ud i skoven, blev han alligevel skudt i armen af en jæger fra Århus.

På sygehuset blev skytten skældt ud af en læge. Hvordan i alverden kunne De tro, at han var en elg ? sagde lægen vredt. De sorte og hvide bånd kunne da ses på lang afstand.

Århusianeren stirrede ned i gulvet, rømmede sig og sagde: Jeg troede, at det var en zebra.



En århusianer var lige kommet hjem fra arbejde, da telefonen ringede. Da tog telefonen var der en stemme der sagde: "Velkommen til telekonkurrencen. Alle kan være med, for det er rigtig nemt. Du kan også sagtens vinde præmien på 200.000 kr. Det eneste du skal gøre er at svare nej til det følgende spørgsmål. Vil du være med?"
"JA, selvfølgelig, jeg er jo ikke dum, vel?"



En århusianer var ude for at grave have, da han pludselig støder på den mulvarp som har ødelagt hans have gennem længere tid. Han løfter spaden for at aflive den, men mulvarpen lover at opfylde 2 af hans ønsker hvis han lader den leve. Manden finder ideen helt i orden og står lidt og tænker over sit første ønske. Han bliver enig med sig selv om at han godt kunne bruge en stor, dejlig kold fadøl. OK, siger mulvarpen, og for at gøre dig en ekstra tjeneste, får du en evighedsøl som altid vil være fyldt - og nu til dit andet ønske? Nøjjjj, tænkte århusianeren, så tror jeg at jeg snupper en øl til.



I en togkupé underholder en mand de andre passagerer med århushistorier. Pludseligt er der een der siger: "Jeg vil gøre Dem opmærksom på at jeg er fra Århus!". "Det må du sørme undskylde," siger manden, "nu skal jeg fortælle historierne igen helt langsomt".



Kender du den om århusianeren, der var i TV til et 10.000,- kroners-spørgsmål? Han fik stillet denne opgave:
- Ved De, hvilken sætning, der er de mest almindelige i Århus?
- Det ved jeg ikke, sagde manden efter at have tænkt sig om længe.
- Helt rigtigt! Tillykke kære ven, De har vundet...



Århusianeren, der var ansat på et lager, var utrolig langsom, og lagerforvalteren eksploderede en dag:
- Er der da overhovedet ikke noget du er hurtig til?
Jow, svarede manden, jeg bliver hurtigt træt...



- Har du hørt om den nye århusianske opfindelse?
- Næh!
- Helikoptere med katapultsæder...



- Hvorfor lister århusianerne forbi apoteket?
- For ikke at vække sovepillerne!



- Hvordan gør man en århusianer rundtosset?
- Man beder ham tisse i hjørnet af en tønde.



- Hvorfor tager århusianerne pænt tøj på, når det tordner og lyner?
- Fordi de tror, de bliver fotograferet.



- Hvorfor har århusianerne to glas på deres natborde? Et med vand og et uden vand?
- Enten er de tørstige eller også er de ikke!



- Hvorfor stiller århusianerne mælken ud på toilettet?
- De er bange for, at den ikke kan holde sig.



- Hvorfor tager aarhusianerene altid en bildør med, når de skal i ørkenen?
- Så kan de rulle ned når det bliver for varmt.



- Hvorfor tager aarhusianerne altid en stige med på indkøb?
- Hvis nu priserne skulle stige.



- Hvorfor har Århus ikke noget ishockeyhold?
- De druknede under sommertræningen!



- Hvad er de vanskeligste 5 år for en århusianer?
- 2. klasse.



- Hvad laver en århusianer på Universitetet?
- Han er pedel!



- Hvad står der på skiltene inden du køre ind i de århusianske rundkørsler?
- MAX TO OMGANGE!



- Hvad sagde århusianeren, da han kom ind i et meget mørkt rum?
- Her må have været slukket længe!



- Hvad skete der, da århusianeren gik til en tankelæser?
- Han fik pengene tilbage!



- Hvad står der i bunden af øl-flasker i Århus?
- Åbnes i den anden ende!



- Hvorfor har århusianere bare tæer juleaften?
- Det er fordi der skal gås på bordet!



- Hvorfor har århusianerne hul i deres paraplyer?
- Det er for at kunne se, hvornår regnen holder op...



- Hvordan kan man regne ud at julemanden kommer fra Århus?
- Der er ikke andre end århusianere der kan finde på at kravle ned igennem skorstenen, når der er dør i huset.



- Hvorfor serverer man kun Rød Tuborg i Århus?
- De tror ikke at de grønne er helt modne endnu.



- Hvorfor sidder århusianerne oppe på hustagene og ser tv-avisen?
- Så kan de bedre se vejret!



- Hvorfor går århusianerne i seng klokke fem?
- Så er der en time til sex!



- Hvorfor står århusianerne op når de skal sove?
- For at de kan falde i søvn!



- Hvorfor tager århusianerne deres pæne tøj på i torden-vejr?
- De tror, de skal fotograferes.



- Hvorfor druknede der 20 århusianere i havnen?
- De ville skubbe en u-båd i gang.
- Hvorfor druknede u-bådens besætning?
- Kaptajnen åbnede et vindue for at sige tak.



- Hvorfor går århusianerne i midten af vejen?
- De er bange for de vilde blomster i grøften.



- Hvad er forskellen på molbohistorier og Aarhushistorier?
- Aarhushistorierne er sande.



- Hvorfor kan århusianerne ikke lide at flyve?
- De er bange for "De Vilde Engle"!
(Bemærkning: Denne vittighed gav mening i 1970'erne, da "De Vilde Engle" var kendte)



- Hvorfor hælder århusianerne olie i wc'et?
- Fordi de vil skide på oliekrisen!
(Bemærkning: Denne vittighed gav mening i de tidlige 1970'ere, da der var oliekrise)



- Hvorfor får århusianerne ingen børn?
- Fordi de bor i 06-området.
(Bemærkning: Denne vittighed gav mening da vi i Danmark havde telefonnumre på seks cifre + et områdenummer hvis man skulle ringe til andre dele af landet.)



- Hvorfor graver århusianerne sig ned hver fredag aften?
- Fordi de skal se Rødder!
(Bemærkning: Denne vittighed gav mening da DR viste TV-serien "Rødder" i slutningen af 1970'erne.)