Niels Klims underjordiske Reise
Ludvig Holberg (1741)
Oversættelse: Jens Baggesen (med rettelser af Carl V. Østergaard integreret)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her
V: Om Landet POTUS Beskaffenhed og Folkets Tænkemåde
FYRSTENDØMMET POTU indsluttes inden meget snevre Grændser, og indtager ikkun en liden Plads på denne Klode. Hele Kloden Nazar er neppe to hundrede tydske Mile i Omkreds. Man kan magelig giennemvandre den uden Veiviser eller Tolk; thi der tales eet Sprog overalt, endskiønt Indbyggerne i Potu afvige fra dem i de øvrige Stater og Provindser i Videnskaber og Sæder. Og ligesom Europæerne på vor Klode have Fortrin for andre Folkeslag, således ere Potuanerne her meer end noget andet Folk berømte for Dyd og Forstand. Veiene ere afdeelte ved Steenstøtter, som betegne Milene; på disse ere udstående Hænder eller andre Tegn anbragte, som vise Veien til enhver Kiøbstæd eller Landsbye; thi heele Fyrstendømmet er fuldt af Landsbyer og prægtige Kiøbstæder. Men det er merkværdigt og ganske forunderligt, at Indbyggerne på denne Klode tale eet Sprog, endskiønt hvert enkelt Folkeslag er overmåde forskielligt i Kår, Skikke, Videnskaber og Naturgaver. Heri er denne Klode et levende Billede på Naturens Foranderlighed, som ikke kan andet end røre og henrykke den reisende Tilskuer.Jorden afdeles ved store og små Vande. I disse seiler man i Skibe ved Hjelp af Årer, som drives, så at sige, ved en magisk Kraft; thi de bringes ikke frem, som vore, ved Menneskehænder, men ved konstige Maskiner, som bevæge sig selv. Indretningen og Konsten i disse Maskiner kan jeg ikke forklare, da jeg ei er meget dreven i Mathematiken. Desuden ere disse Træer så skarpsindige i alle deres Opfindelser, at ingen, som ikke har Argus's Øine og en næsten guddommelig Forstand kan opdage deres Konst.
Denne Klode har, ligesom vor Jord, en tredobbelt Bevægelse, så at Tiderne her, ligesom hos os, afdeles i Nat og Dag, Sommer og Høst, Vinter og Forår, og de Steder, som ligge nærmest Polerne, ere koldere end de øvrige. Men hvad Lyset angåer, er der for omtalte Årsags Skyld liden Forskiel på Nat og Dag. Ja man kan sige, at Natten er behageligere end Dagen; thi intet kan tænkes meere glimrende, end det Lys fra Solen, som kastes tilbage fra den tætte Halvsphære, der ligner en umådelig stor hele Himmelhvælvingen dækkende Måne. Indbyggerne beståe af adskillige Slags Træer, som Eege, Linde, Poppel- og Palmetræer, Torne og deslige, hvoraf de sexten Måneder, som det underjordiske År inddeles i, have deres Navne. Thi hver sextende Måned kommer Nazar tilbage til sin Plads, dog ikke på nogen bestemt Dag, for den ulige Bevægelses Skyld; thi ligesom Månen hos os, bryder denne Planet med sin mange Slags Bevægelse deres Hoveder, som beboe Firmamentet. Tidsregningerne ere forskiellige, og fastsættes fra de merkværdigste Tildragelser, fornemmelig fra en stor Komet, som, efter deres Meening, har for tre tusinde År siden forårsaget en almindelig Vandflod, hvori alle Træernes Slægter druknede tilligemed de øvrige Dyr, nogle få undtagne, som reddede sig på Høiene og Biergtoppene fra den almindelige Oversvømmelse, og fra disse nedstamme de nærværende Indbyggere.
Jorden er meget frugtbar på Korn, Urter og andre Vexter, og har næsten de samme Frugter, som vort Europa; dog gives her ingen Havre, som heller ikke er nødvendig, da denne Klode ikke har Heste. Havet og Søerne give herlige Fiske, og langs med Strandbredden ligge de smukkeste Lystgårde, snart i sammenhængende Rækker, snart adspredte hist og her. Indbyggernes Drik tillaves af visse Urter, som grønnes på alle Årets Tider. De, som sælge denne Drik, kaldes i Almindelighed MINHALPI, det er Urtebryggere, som indskrænkes til et vist Antal i hver Bye, og allene have Tilladelse til at kåge disse Urter. De, som have fået dette Privilegium, måe ikke have noget andet Embede, Næringsvei eller Håndværk. Især er det forbudet dem, som ere i offentlige Betieninger og fåe Løn, at bruge denne Næringsvei; thi for den Anseelses Skyld, hvori de ståe i Byen, kunde de tiltrække sig alle Kiøberne, og formedelst de Fordeele, de da nyde i Staten, kunde de sælge deres Vare for ringere Priis. Dette see vi tidt i vor Verden, hvor Embedsmænd og de, som ståe i offentlig Sold, berige sig i en Hast ved disse Midler, til andre Håndværksfolks og Kiøbmænds Skade.
Der er en nyttig Lov om Børneavlen, som meget befordrer Folkemængden. Denne forøger eller formindsker Frihederne og Fordeelene i Staten efter Børnenes Antal. Således fritages den, som er Fader til sex Børn, fra alle ordentlige og overordentlige Skatte. Derfor er Børne-Avl og talrig Afkom ikke mindre nyttig i denne Verden, end den er besværlig og skadelig på vor Klode, hvor man pleier at lægge Kopskat på Børnene.
Hos dem har ingen to Embeder på engang; thi de troe, at endog det mindste Embede fordrer sin Mand. Derfor forvaltes Embederne - med vor Verdens Indbyggeres Tilladelse må jeg sige det - bedre her, end hos os. Man holder så nøie over denne Lov, at en Læge ikke befatter sig med heele Medicinen på engang, men lader sig nøie med at studere en eeneste Sygdoms Natur, og en Musikus ikke lægger sig efter at spille på meere end eet Instrument. Ganske anderledes er det i vor Verden, hvor disse forskiellige Embeder fornærme Menneskeligheden, giøre Folk knarvurne og forsømmelige i deres Forretninger, og hvor man ikke er stærk i nogen Ting, fordi man vil være stærk i alt. Når Lægen på engang vil helbrede Menneskenes Sygdomme og Statens Bræk, bliver han en Fusker i begge Deele; og når en Musikus både vil være Virtuos og Rådmand, kan man ikke vente andet af ham end Dissonantser. Vi beundre dem, som vove at påtage sig forskiellige Embeder på eengang, trænge sig ind i de vigtigste Forretninger, og tiltroe sig Duelighed til alle Ting. Det er kun deres Forvovenhed og slette Kundskab om deres egne Evner, som vi ere så dårlige at beundre; thi kiendte de Forretningernes Vigtighed og deres egne svage Kræfter, vilde de endog afslåe disse Embeder, når de bleve dem tilbudne, og skiælve blot ved at høre dem nævne. Her er derimod ingen der påtager sig noget, som han ikke forståer. Jeg erindrer endnu, at jeg hørde den store Philosoph RAKBASI tale om denne Materie således: "Enhver må kiende sine egne Naturgaver, og strængt bedømme sin egen Duelighed og sine Mangler. Ellers vise Skuespillerne meere Forstand end vi; thi de vælge ikke de beste Roller, men dem, som de best kunne udføre. Skal da Skuespilleren være klogere på Theatret, end vi i Livet?"
Indbyggerne i dette Fyrstendom inddeeles ikke i Adel og Pøbel. Fordum havde vel denne Inddeeling Sted; men da Fyrsterne mærkede, at dette kun lagde Grunden til Ueenighed, ophævede de viiselig al Slags Fortrin, som kun er en Følge af Fødselen, så at Træerne nu agtes allene for deres Dyder, Embeder og Arbeidsomhed. Dette vil jeg tale vidtløftigere om siden. Det eeneste Fortrin, Fødselen kan give, er mange Grene. Barnet æres eftersom det har mange eller få af disse; thi en Mængde Grene giør Træerne duelige til Håndarbeide. Jeg har i Forveien talt endeel om dette Folks Naturgaver og Sæder; hertil henviser jeg Læseren, og slutter dette Kapitel.