WeirdSpace Digital Library - Kultur uden grænser

Flyvernes Konge




(1923)
Oprindelsesland: Danmark Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her Dokument


1. Hvor er Flyvernes Konge?


   Med Flammeskrift sås ovenstående Ord på den mørke Nathimmel over Storbyerne i Nordamerika.
   Dog ikke alene der, men alle Vegne dukkede det frem i Begyndelsen af Sommeren 1917.
   I alle Landets Tusinder af Blade var det indrykket. I hver eneste Havnestads mange Sømandsknejper hang det på Væggen. I Gaderne sås det Side om Side med de Hundreder af Hververplakater, der med deres drastiske Billeder og korte Fyndord kaldte Amerikas Sønner til Kamp.
   Og i Biografteatrene, allerbedst som Tilskuerne sad og gispede af Spænding eller jublede af Henrykkelse, kunne det ske, at Lærredet med eet stod hvidt og tomt. - Så kom det! Og det fik ikke Lov til at forsvinde, før man var forvisset om, at alle måtte have set og læst det.
   Da først begyndte igen det vekslende Spil deroppe på Lærredet, Kampen mellem godt og ondt eller Farcens ville Løjer, eller hvad det nu var, der blev budt på.
   Amerika eftersøgte en af sine bedste Sønner.
   Derfor stod der alle Vegne:

100,000 Dollars i Dusør
til den, der finder »Flyvernes Konge«, Ingeniør Harry Drews, eller til den, der fremskaffer hans Tegninger og Konstruktioner.
Krigs- og Marineministeriet,   
U.S.A.
   Og nedenunder med lidt mindre Typer:
   100,000 Dollars til den, der kan fremskaffe sikre Oplysninger om min Søn, Robert Wellt, der sammen med Harry Drews forlod San Franciscos Red 5. Maj 1916 om Bord på Motor-Yachten »Mary Wellt«.
Mary Wellt,
3rd Avenue 7,
New York.

   På få Dage kendtes Eftersøgningen, selv i hver en Flække, lige fra Atlanten til Stillehavet. Og ingen undrede sig over den store Dusør. Alle huskede endnu Bladenes fantastiske Beretninger fra Flyvningerne Året forud, da Billedet af »Flyvernes Konge« var i alle Landets Blade, han, der på een Gang dukkede frem og var sine Modstandere så knusende overlegen i alle Henseender.
   Hans lige så bratte Forsvinden vakte stor Sorg i alle interesserede Kredse. Selv nu, et helt År efter, endda et År, der havde bragt Flyvekunsten et lige så stort Skridt fremefter som alle de foregående tilsammen, ja endnu var ingen nået Halvvejen frem mod ham.
   Men hvor var han? - Hvor?! - Og hvor var hans Udregninger og Tegninger?
   En Hær af Opdagere havde allerede sat sig i Gang, enten for egen Regning eller for andres. Og både fra New York og fra San Francisco blev udsendt Eftersøgningsekspeditioner. Hurtigsejlende Torpedobåde blev af Staten sendt ud til Undersøgelse af Sydhavets Tusinder af kendte og ukendte Øer.
   Men alt blev foretaget i Blinde, ikke den mindste Ledetråd var der at gå efter ud over det, at »Mary Wellt« den 7. Maj var set af et Skib i Nærheden af Hawaii. Men da kunne Turen lige så godt gælde Kap Horn som Sydhavsøerne.
   Muligt var det stolte Skib knust, enten ved Ildlandets Kyster, hvor der ofte raser vældige Storme, eller på et eller andet Koralrev. Muligt var de eftersøgte for længe siden forsvundet fra de levende Tal.
   Ingen vidste det, Men Forhistorien var følgende:
   Det var i Begyndelsen af Maj. Høj Luft og glitrende Sol var der over Bugten ved San Francisco, som danner en god naturlig Havn og vel værnet Red.
   Sejlene hang slapt på Lystsejlerne. Kun nu og da kom et forfriskende pust, der fik de stolte Søfugle til at spænde Vingerne og glide hurtigere frem.
   Det blev dog kun for et Øjeblik. Snart lå de stille og dovent igen, mens Småbølgerne med blinkende Guld i Toppen af Krusningerne mygt og kælent klukkede langs Skibssiderne.
   Der var sommervarmt og så skønt, som det kan være ved den store, stolte, genrejste Stillehavsby i Maj.
   Og Skønheden øgedes ved det Utal af store og små Skibe, der lå på Reden, Kapsejlere, lige fra de bitte små, der kunne passes af to Mand, op til de største, der krævede tyve Mands Besætning. Og Motor-Racere fra 1 Mands Joller til Kæmper så store som Fragtdampere, dog tydeligt prægede som Idræts-Kæmper. Der var jo ikke den Del af deres Bygning, som ikke havde sit Udspring fra snild Udregning; alt var anbragt og indrettet med det ene Formål for Øje at kunne give god Fart.
   Men var der Ro, Fred og Skønhed over Hav og Luft, så var der så meget mere Spænding og Uro over alle de Mennesker, der var om Bord på Skibene, og de mange Tusinder inde på Havnekajerne og langs Kysterne.
   Hele San Francisco var grebet af Idrætsfeber. I en hel Uge havde det skiftet med al Slags Idræt: Boldspil, Svømning, Boksning, Roning og Sejlads. Alt det bedste og dygtigste fra hele U.S.A. var mødt op. Det havde udviklet sig til en Kamp mellem Øst- og Veststaterne. Og ingen kunne nægte, at Østen med New York i Spidsen var forrest.
   Vesten havde nu kun Flyvningerne, der skulle finde Sted denne Dag, at håbe på. Der havde de også tidligere haft Overvægten, men det forlød, at man kunne vente sig stor Sensation fra det Skib, der havde bragt New York de allerfleste Points.
   Det var en prægtig Motor-Yacht, der lå for Anker omtrent midt i Klyngen af de store Skibe.
   »Mary Wellt af New York« stod der med strålende Guld i Agterstavnen.
   Enhver søkyndig kunne let se, at »Mary Wellt« var bygget med hurtig Fart for Øje. Det lange og slanke, men stærke Skrog kunne også skære gennem Vandet med vidunderlig Fart, når først de Tusinder af Hestekræfter, Motorerne i Skibets Indre kunne udvikle, blev sluppet løs.
   Lidt ejendommelig så Rejsningen ud. Der var ingen Skorsten, tre temmelig korte, men svære Master, af hvilke den forreste bar alt nødvendigt til trådløs Telegrafi, en ret høj Kommandobro og så henne på Agterdækket, nær Kompashus og Rat, en ejendommelig Overbygning, lang, høj og smal.
   Denne originale Tilvækst på Skibet havde de foregående Dage tiltrukket sig alles Opmærksomhed, og mange var de, der gerne havde givet store Summer, for at få Lov til at kaste et Blik derind. Men Vagten var god og Personalet ubestikkeligt, så selv San Franciscos snedigste Opdager havde måttet give fortabt og sige Farvel til den store Belønning, der var lovet ham for at tilvejebringe Oplysninger.
   Men når nogen gisnede på Hangar og Flyvemaskine, rystede alle sagkyndige på Hovedet.
   »Flyvemaskine! Umuligt! Hvor er Pladsen til Vingerne i det smalle Skur? - Det er Skrækken, der er gået jer i Blodet for den Himmelhund til New-Yorker. - Nej, sig allerhøjst: Flyvemaskindele! - Hvis ikke hans Mekaniker havde taget Stumperne frem og begyndt at montere, flere Timer før Flyvningen begynder, så behøver I ikke at frygte noget fra den Kant!«
   Dog var Vestens Folk ikke rolige, og et Utal af Kikkerter var hin Dag fra Skibe, fra Kyst og fra Kaj rettet mod Overbygningen på »Mary Wellt«s Agterstavn.
   Man vidste, at Mangemillionæren Robert Wellt havde anmeldt en Maskine, kaldet »Falken«. Men den var ikke iblandt Dem, der allerede snurrede rundt deroppe i Luften og nu forberedte sig på at kunne være lige over Målet i Startøjeblikket.
   Klokken manglede kun fem Minutter. Flere og flere gav fortabt og rettede nu Kikkerterne op mod de durrende store Fugle.
   Man opgav »Falken«, mange endog med et Lettelsens Suk.
   Indtil et mangestemmigt »Åh!« tonede frem.
   Hvad var der sket?
   Præcis 2 Minutter før Starten åbnedes en stor Luge i det bageste af Overbygningen på »Mary Wellt«. En stor Plade skubbede sig frem, og den bar en Flyvemaskine af helt ejendommelig Konstruktion. Vingerne var drejet om og vendt bagtil som en Fugls, når den hviler.
   Nu drejedes de, løftedes op og spredtes ud. Og man så da, at de havde den forunderligste Lighed med Fuglevinger, noget hvælvede og smukt tilspidsede.
   Hylsteret, der rummede Motorerne, havde også Lighed med Fuglens Krop, hvorfra der gik nedefter, som let krummede Ben, Barduner og Stænger, der øverst bar Sæderne for Flyverne og Passager og nederst, som vældige Fødder og Kløer, Pontoner, hvorigennem der var stukket Aksler med Hjul.
   »Falken« kunne starte både fra Land og Vand.
   Straks da »Falken« spredte Vingerne, steg den til Vejrs, skruede og borede sig næsten lige op. Få Sekunder før Startskuddet lød, hang den som bundet i en Snor lige over Målet. Der sås kun en sagte Bevægelse med Vingerne.
   Det var et overvældende Syn, og fra den undrende Tilskuerskare lød der et tusindstemmigt Jubelråb. Man følte sig ikke længere som Repræsentanter for Øst eller Vest, men som Mennesker. Og hvis Kæmpefuglen deroppe holdt, hvad den lovede, så havde Menneskene nu nået det højeste, der kunne nås, i Kampen for Herredømmet over Luften. »Skabningens Herre« var også Fuglene overlegen.
   Banen gik fra Reden ind over Land, rundt Byen og langt over Bjergene bag denne, hvor to høje Punkter skulle rundes, så ud over Havet, hvor flere store Skibe lå som Mærker, i alt 100 km. Den skulle tages tre Gange.
   Straks fra Starten gik »Falken« i Spidsen, hilst med Jubel overalt. Højt, højt oppe i den blå Himmel borede den sig frem med vidunderlig Fart, næsten som et Glimt, og da den efter første Omgang passerede Målet, lagde alle med Undren Mærke til, at den næppe havde brugt 20 Minutter.
   Da dens Modstandere med korte Mellemrum begyndte på anden Omgang, var den lige bagefter rede til tredje.
   Og så begyndte en Leg, som endnu aldrig var set. »Falken« satte Farten end yderligere op, og for hver Modstander, den indhentede, tumlede den sig af Hjertens Lyst, kredsede rundt om den, op oven over og neden under den, alt i de hurtigste Sving og Vendinger og dog uden at forstyrre den i dens Fart.
   Der for et rislende Gys gennem Tilskuerne. De lo og råbte op, også til Folk, de slet ikke kendte. Og da »Falken« efter at have leget med sin sidste Modstander nåede Målet, en hel Omgang forud for alle, steg der et Brus af Råb op mod den fra Skibene, og inde fra Kaj og Kyst svarede det som et dumpt Ekko.
   »Flyvernes Konge!« - »Flyvernes Konge!« Atter og atter lød det og ville ikke dø bort. Og det steg igen med fornyet Kraft, da »Falken« let og sikkert landede på sit Bræt, sænkede og drejede Vingerne og forsvandt i sit Bur.
   Hundreder af Både lå omkring »Mary Wellt«, og de to kække Flyvere måtte op på Kommandobroen for at tage mod Hyldesten, der varede i Minutter.
   Til sidst slog den højeste af dem, Ejeren af »Mary Wellt«, ud med Hånden, og da der lidt efter lidt blev Stilhed, satte han sin Råber for Munden og råbte, idet han skubbede sin Kammerat frem foran sig: »Der er Manden, I skal hylde! Ingeniør Harry Drews! »Falken«s Opfinder! Luftens Betvinger!«
   Og mens Pressefotografernes Apparater klikkede alle Vegne fra, lød Råbene fra den begejstrede Skare:
   »Harry Drews! Luftens Betvinger! Flyvernes Konge!«


Kapitel 2 >