Bent Bille
Af Palle Rosenkrantz (1906)
Oprindelsesland: Danmark
Tilgængelige tekster af samme forfatter her
SYVENDE KAPITEL: Brev fra Hjemmet
Måneder gik, og den sårede Junker var nu helt rask. Han opslog sin Bolig hos Bent, og de to andre Danske syntes godt om den nye Kammerat. De spillede og drak tilsammen, og Junkeren tabte adskillige Guldstykker til Erik Krabbe, der forstod sig på Penge.
Bent havde ikke hørt hjemmefra længe - det kneb ham med Penge, og i den fremmede By kunne han vanskelig skaffe dem.
Så lånte han af Erik Krabbe mod god Forskrivning. Erik Krabbe kendte Billerne vel og vidste, at der var Guld nok i Gemme hos den gamle Hr. Anders på Søholm og Stegehus. Der kom flere Danske til Paris. Mester Christiern Morsing med sin Elev, den unge Peder Oxe, og Jørgen Brahe, der læste lidt, men studerede Synden med større Eftertryk end Bent Bille.
Også de franske Venner kom nu ofte til Bent og morede sig over de fremmede Junkere. De talte kun slet Fransk, men Xavier lærte lidt af deres Sprog og lo ofte, når han talte med hul Røst som en Bugtaler.
Bent var stille som altid, men Jørgen talte meget. Han lagde ikke Dølgsmål på sine Bedrifter, skønt de ikke alle gerådede ham til Ære. Men rådsnar var han og modig. Hans Klinge røg let af Skeden, men han stak den også villig ind igen og drak med sin Modstander, om det skulle være. Vin flyder lindere en Blod, sagde han, og Farven er den samme. Om Aftenen hændte det ofte, at Bent besøgte sin Lærer i Græsk, men længere end til παιδευω, der betyder: jeg opdrager, kom han ikke. Tænk, hvilket Held, at han ikke lærte Latin og skulle conjugere Amare.
Det led mod Sommeren, og Bent blev utålmodig. Endelig kom det ventede Brev og foruden Brevet Penge gennem en Købmand i Staden, der handlede med København og just fik Skib og Ladning fra Østersøen til Havres.
Brevet lød således:
Min hjerte, kære Søn, jeg kan ikke fuldskrive dig til, hvor glad det gør mig at høre fra dig og erfare, at du trives vel i den Stad Paris og håber, at du har modtaget de Penge, som jeg her på din Begæring har tilskikket dig ved Mester Vinke. Jeg håber, at du vil fyldestgøre Erik Krabbe for de 10 Gylden, du skrev, du havde bekommet af ham, thi, kære Bent, det er ilde at låne, men når Nød er, og Lån er gjort, bør det også lydeløst komme tilbage, for at man i Nød atter kan låne af Landsmænd. Kære Bent, din gode Moder er svag, og Gud ved, om det forundes dig at se hende levende iblandt os, når du vender tilbage. Bed til Gud derom, at han føjer det nådeligt efter sin Visdom, og til den hellige Jomfru og St. Bent, som er dig en god Skytshelgen. Kære Bent, du må vide, at din Moder ikke ret vel kan skrive til dig for Sygdoms Årsag. Jeg har nu ved en god Ven, Hr. Anders Glob, Provst i Odense og Degn i Bergen, søgt at mage det så, at han udvælger dig til sin åndelige Søn, og da Hr. Anders er højt til Års, vil det - ham Gud nådelig bevare - være godt for dig i Tiden. Med Hs, Nåde Bispen af Odense vil det for Årsagers Skyld, som du vel kender, have sin Møje at træffe Handel i disse Dage, Hs. Nåde er desværre de lutherske mere hengiven end godt er. For dette bevare Gud dig, kære Bent, som jeg og forhåber, han altid vil. Hs. Nåde Kongen er i Gottorp, og Bispen i Roeskilde med Hr. Mogens Gøye, der har mest Regimentet udi Landet, hvorpå nu er lidet at klage og bedre bliver det, om Gud vil. Jeg sender dig og Indkomster af Prælaturet i Roeskilde og lader Hs. Nåde Bispen dig sige mange gode Nætter og er dig en bevågen Herre. De taler meget om Hs. Nåde Bispen og Hr. Mogens Datter Birgitte, men hun er lovlig trolovet med Hr. Jesper Daa, og ingen vil tro, at Bispen skulle bryde Løfte om ugift Stand, endda han er en verdslig Mand. Gud bedre det for mange af vore Bisper. Hr. Niels Stygge til Børglum er syg, og de siger, han lever ikke, men hans Bispedømme skal jo Hr. Stygge Krumpen arve. Kære Bent, din Søster Clara er nu trolovet til Hr. Henrik Rosenkrantz fra Gulland, Gud signe deres Pagt. Og Ermegaard lader dig flittig sige, at hun beder for dig, hun er på Steenstrup med din kærlige Moder, som er ilde syg. Gud gøre hende karsk. Om noget Degnedømme skulle blive ledigt, skal jeg søge at ramme dit bedste, kære Bent, min Frænde, den kære Ove af Aars, har givet mig gode Ord, men der er intet Degnedømme ledigt der og bliver det vel næppe.
Kære Bent, beflit dig dagligen på Lærdom og Dyd og husk vel at spare, thi Sparsomhed er god Høst for Tider, der kommer. De Lybske og Vesterlændingen er nu i Orlog, og vi ved ikke ret, om denne Sag vil gå os an, da vi ikke har fornummet noget, om de Lybske vil stå ved de Aftaler, som er os og dem imellem. Kære Bent, om du skulle finde noget nederlandsk Klæde, da send dette til din Moder ved Mester Hans med Brevskab, hvorefter vi alle længes, især om din Hjemkomst. Du bør ikke forblive ved Studiet nu, da et Degnedømme er dig sikret, hvilket, om Gud vil, ikke vil vare længe.
Hermed befalende dig den Himmel og Jord har skabt med alle de Helgene i Himmerig ere, de være dig så huld og god, som jeg er dig, kære Bent, så sandt hjælpe mig Gud. Skrevet i Hast på Stege Hus.
Anders Bille
Ridder D. R. R.
Ærlig og velbyrdig Mand Bent Bille min hjerte Søn sendes kærlig Brev.
Bent foldede Brevet sammen og sad en Stund tankefuld.
Jørgen Homuth, der stod ved Vinduet, drejede sig og spurgte: »Gode Tidender?«
Bent smilede.
»Min hjerte Fader strenger sig an, han holder mig et Degnedømme i Udsigt og befaler mig alle gode Helgene i Vold samt kalder mig hjem.«
»Og du rejser?«
»Det får jeg vel. Degnedømmet er Bispestolens Fodtrin.«
»Så rejser vi,« sagde Jørgen. »Din Fader, der kan skaffe dig et Degnedømme, kan vel også skaffe mig en Høvidsmandspost, hvis ikke, tager jeg Tjeneste hos de Lybske.«
Så blev Rejsen bestemt.